Hvad skal lærerne dog gøre i folkeskolen, når eleverne skal lære at skrive stil?

https://rytr.me/ er et værktøj, der bruger maskinlæring til at producere tekst. Det kan lette arbejdet helt enormt, hvis man skal skabe indhold til fx indlægssedler til medicin, boligannoncer, SoMe-indhold og meget andet. Bare vælg mellem forskellige sprog, sprogtoner, definer formålet med teksten, emne, nøgleord, antal variationer og hvor “kreativt” værktøjet må gå til værks. Værktøjet har indbygget plagiatkontrol, så det er der også taget hånd om. Med andre ord: opgavegeneratoren er opfundet og automatiseret og skriftlig fremstilling bliver aldrig det samme igen.
Jeg kan stærkt anbefale at læse vejledningen på https://rytr.me/resources, der både gennemgår de tekniske muligheder og anbefalede worksflows.
For andre skriveassistenter se fx https://www.g2.com/categories/ai-writing-assistant.

Hvordan kan vi i uddannelsesverdenen formulere opgaver, der lader de studerende demonstrere læringsudbytte og samtidig medtænker, at de sandsynligvis bruger skriveassistenter?
Jeg istemmer andres forslag om at identificere problemer, der ikke har fundet deres løsninger endnu og bede om kvalificerede problemløsningsforslag. Det giver plads til, i samarbejde med de berørte, at definere problemet og undersøge, om det er det rigtige problem, der søges løst, plads til kritisk at analysere de fejlede løsningsforslag, kreativt at kommunikere nye meningsfulde løsningsforslag, afprøve dem og få løsninger valideret af de mennesker, som problemerne er problemer for.
Er det ‘nok’ til at dokumentere de studerendes læringsudbytte?

Men tilbage til begyndelsen: Jeg har ikke forslag til hvordan kollegerne i folkeskolen kan lære eleverne at skrive stil ud over med et på mange måder uhensigtsmæssigt forbud.
Men eleverne skal i hvert fald lære kritisk tænkning, kreativitet/problemløsning, samarbejde og kommunikation.
Har du forslag eller andet input?