Opdragsgiver, kunden, den, der betaler for at få dækket et behov. Rollen med ansvar for at bestille e-læringselement eller -forløb om et bestemt emne til nogle bestemte kursister. Det kan selvfølgelig også være internt i en organisation og kan organiseres på lige så mange måder som der er organisationer. Sidste år satte jeg en side op til forsikringsbranchen, så opdrag til e-læringseelementer eller -forløb kunne blive datainformeret. Kig med her.

Emneeksperten har dyb viden og lang erfaring med emnet og er sjældent en del af det faste e-læringsteam, men hentes ind hver gang noget e-læring skal udvikles.

Mediespecialisten producerer materialer og opsætter evt. en test ud fra e-læringsspecialistens anvisninger. Det er typisk en mediespecialist, som “almindelige” mennesker forstår ved en elæringsspecialist.

Mindre synlig end emneeksperten og mediespecialisten er e-læringsspecialisten, som kan binde kursisternes forudsætninger og motivation sammen med læringsmål og -metode. e-Læringsspecialisten står dermed for didaktisk design og indhold af den eventuelle test og sikrer dermed, at kursisten har fået et læringsmæssigt udbytte af kurset og ikke kun har brugt tiden på at blive underholdt.

En anden, der står bag, er specialisten i læringssoftwaren, som får teknikken til at hænge sammen hele vejen fra registrering af læringsdata til automatisering af udstedelse af kursusbeviser. Ofte arbejder man også sammen med leverandører af software eller services.

Derudover er der naturligvis alle de “almindelige” projektleder-opgaver, der også skal løses fra kontrol til implementering i organisationen.

– En horisontal video med undertekster.
– En vertikal video med undertekster.
– Et kort fra Google.

Når du skal finde et nyt sted hen, hvad vil så være lettest for dig? Hvad vil hjælpe dig bedst og hvorfor?

Forløbet er designet rundt om tre hovedemner:

• Medarbejderen skal kunne finde rundt.
• Medarbejderen skal præsenteres for kulturen og derfor vide hvem, der er hvem blandt kollegerne.
• Medarbejderen skal kende krav der stilles. Fx de systemer (eller hvad det nu måtte være), som vi bruger til at løse opgaver eller påklædning.

Det er afgørende, at den nye medarbejder ikke bliver tæppebombet med informationer, men får viden “just in time” og at forløbets tre hovedemner til stadigbed får lagt flere informationer på. Det skal give en oplevelse for den nye af, at genkende informationsstrukturen og hele tiden få lidt mere viden på de tre hovedemner. Fx med at finde rundt:

• Sådan finder du til adressen på cykel, i bil eller med offentlig transport (og her parkerer du din cykel/bil)
• Sådan finder du vej til “tjek ind” for personale (samt personaletoiletter, hvor vi ryger og hvor vi spiser i pauserne).
• Sådan finder du rundt i huset.

Et andet eksempel kunne være kollegerne:

• Her er dine allernærmeste kolleger og din chef
• Her er de kolleger, du i løbet af fx en uge vil komme til at møde
• Her er alle husets medarbejdere med funktion præsenteret.

Der skal altid være informationer om, hvor den nye kan få mere at vide eller hvem man kan spørge! Onboardingen er handleanvisende, mere end videnstung.

Selve den faglige oplæring sker bedst i denne sammenhæng som sidemandsoplæring.

Forløbet vil blive vist på smartphone, fordi det er det device alle har og bruger. Nej, denne hjemmeside er ikke optimeret til smartphone. Men her skal materialerne jo naturligvis heller ikke driftes fra.

Elementer om at finde rundt

Tryk på pile, runde plusser og links og kig dig omkring. Du kan åbne kortet i full screen ved at trykke på 

Tryk på pile, runde plusser og links og kig dig omkring. Åbn i full screen med og se om du kan finde omklædningen, personalekantinen og hvor der må ryges.

Forestil dig, at om at finde rundt 

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Tilgængelighed (trapper, elevatorer, vejvisere…)
•  

Elementer om hvem, der er hvem og kulturen

På Rungstedgaard er der rigtig mange ansatte, så her er kun nogle af dem, som du vil møde i løbet af en arbejdsuge.

Eksisterende materiale sat op af min kollega Zoe: Her er vi alle værter. Klik dig ind på de fem huskeregler.

Podcast lavet af Lisbet og Zoe: En podcast med andre afløseres erfaring med at arbejde hos os. Tryk på den blå højttaler for at høre den.

Video lavet af Lisbet:

Forestil dig, at om at finde rundt 

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Sprog og nationaliteter i afdelingerne. Vi er ret internationale
• Komplet organisationsdiagram med person- og funktionpræsentation i form af foto, tekst, video.. med tilknytning til afdelinger.
• Historien om huset (vi har haft Bamse og Kylling boende!!) og historien om Forsikringsakademiet
• Kunsten ude og inde

Forestil dig, at om at om opgaver og “værktøjer”

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Alle tekniske installationer, der betjenes af personale (fx kaffestationerne med direkte links til brugervejledninger, informationer om hvor kaffebønnerne er..)
• Alle lokaler med informationer om “mødeudstyr”

Er du i tvivl om noget eller har du spørgsmål?

I Personalehåndbogen finder du det meste, men du kan også klikke dig rundt på organisationsdiagrammet og se hvad de enkelte afdelinger kan hjælpe dig med.

Du er velkommen til at ringe til XX på tlf mellem kl y og z.

venlig hilsen alle os på Rungstedgaard

Forestil dig, at andre også kunne få glæde af arbejdet, der allerede er blevet gjort

Materialerne behøver jo ikke kun at blive brugt til onboarding af timelønnede kolleger fra Rungstedgaard. Elementer fra forløbet vil kunne udvides og udviklespå mange måder og med mange målgrupper i kikkerten. 

• Nye medarbejdere underordnet stillingsbeskrivelse, ansvarsområde, afdeling, inkl fx nye undervisere
• Kunder og gæster til konferencer
• Kunder og gæster til selskaber
• Private gæster

• Første billede: Fade ind og ud.
• Første scene: Baggrunden er et statisk billede, der bevæger sig i en retning. Forgrunden er en (næsten) statisk figur, hvor kun nogle få dele bevæger sig.
• Scenen med Grundtvig bruger zoom og mikro animationer af hans mund, skæg, øjne, pande og illustrationen af inspiration om hans ansigt.
• Panorama over interiøret.
• Noderne skrives af en (customised) Videoscribe-hånd.
• Lydsiden er et kunstværk i sig selv!

Informationsvideo på The Chocolate Museum, Barcelona

Mine takeaways:

• Lydsiden
  • Først en rytme som lyd-bagtæppe til fortællestemmen, der følges med billedsiden.
  • Efter den “præhistoriske rytme” skifter lyd-bagtæppet til tid- og stedrelevant musik.
  • En herrestemme er hovedfortælleren.
  • En kvindestemme fortæller om særlige egenskaber (“faktaboks” eller “dokumentarstemmen”)
• Billedsiden
  • Fotos af museumsartefakter
  • Klip og udsnit af  malerier og illustrationer med relevans for tid og sted.
  • Arkivfotos
  • Reklamefilm

Projektet er beskrevet kort her.

Her præsenterer de medvirkende sig selv:

Og her er de pædagogiske vinkler med deres svar:

Træning af menneskelige færdigheder, “soft skills”

Når undervisningen/træningen er håndtering af emotioner, hvor der skal kunne skrues op og ned for intensiteten

• eksponeringsterapeutiske elementer i fx fobiterapi
• ifm fx at træne at tale foran andre

Emotionelle oplevelser, empatitræning

‘Point of view’, empatitræning, kræver stilladsering og efterfølgende refleksion. Se fx

• SKAMMEKROGEN // THE DOGHOUSE – interview with the artists
• Verden fra en flygtnings øjne hos Dansk Flygtningehjælp

Observationer

• Visualisering – Det kan være svært ‘at se det for sig’, men med VR kan fx byggeplaner visualiseres, så det bliver lettere at tale om for alle involverede parter og lettere at ‘føle på egen krop’
• Observationer af cases med menneskelig interaktion og efterfølgende refleksioner

Træning af tekniske færdigheder, “hard skills”

Simulationstræning fjerne eller farlige steder, med varierende stressniveau, kræver aktiv deltagelse af den lærende. Se fx

• Labsters virtuelle laboratorier
• Coops træning af ungarbejdere

Teknikken

• ‘Immersion’ – teknikken snyder hjernen til at tro kroppen er i den virtuelle verden, fx
  • fjerne eller farlige steder
• ‘Presens’ – tilstedeværelse som sindstilstand – kan bruges i simulationstræning, når arbejdsmiljøet kan virke stressende og der skal skrues op og ned for stressniveauet, fx
  • arbejde i højden
  • trafikstøj
• Controller/input device Interaktivitet skabes med controllere som fx 3D mus, haptisk handske, bevægelsessensorer og optiske sensorer
• Cybersickness er at sammenligne med køresyge. Bl.a. hardwaren og brugerens tidsforbrug i settet har stor betydning.
• “Tethered”, som dækker over alle headsets, som har brug for en computer til at køre al grafik. I “Tethered” kategorien findes der to funktionsmæssige subklasser, som begge handler om måden hvorpå bevægelse bliver målt (tracking).
  • Den ene er afhængig af basestationer placeret omkring headsettet. Disse basestationer hjælper systemet med at måle, hvordan headsettet bevæger sig i alle retninger.
  • Den anden subkategori er inside out tracking, hvor headsettet selv måler sin bevægelse. Dette sker hver hjælp af kameraer og sensorer inden i enheden, som kan se og måle bevægelsen, og sende denne data videre til computeren.
• Standalone VR headsets behøver ingen computer, hvilket medfører en ringere grafik performance. Disse fungerer alle uden basestationer, og har enten kun sensorer, eller både sensorer og kameraer indbygget.

Læs mere i Kim Thøisens kompendie

Prisen på udvikling

Vil du selv kaste dig ud i det? Her er to veje frem:

Authoring tools. Som alternativ til de store projekter udviklet med Unity, Unreal eller andre game engines, kan man bruge Authoring Tools. Authoring tools er software og services der muliggør, at ikke-programmørere kan lave VR. Se fx

• UpTale
• TourCreator

Kursus. “Vil du lave programmer og spil, som gør brug af VR? På Virtual Reality programmering lærer du både generel grundlæggende objektorienteret programmering, og du lærer at anvende det specifikt til udvikling af løsninger med VR.”

Undervisernes syn på den pædagogiske merværdi og omkostningerne

og en udviklers syn på den pædagogiske værdi:

Instruktioner til træningsøvelsen “Lav et script og tøm papirkurven i seks trin”

Når jeg laver demonstrationer af arbejdsprocesser på min laptop, vælger jeg i reglen en form for markering af curseren, så det er let at få øje på hvor jeg arbejder.
Når du ser filmen af hvordan jeg gjorde, så husk at sætte undertekster til, da filmen er uden lyd. Som seer kan du også ændre afspilningshastigheden når det er på youtube.

Udstyr: Laptop

Green screen

Green screen gør det muligt at fjerne baggrunden bag en person og erstatte den med noget andet — en slide, en illustration eller en anden lokation — helt uden et dyrt studiesetup.

En almindelig væg i et almindeligt lokale er nok, så længe farven er ensartet og adskiller sig fra personens tøj og hudtone.

Teknikken egner sig især til korte forklaringer, hvor du vil kombinere en taler med visuelt materiale, uden at skulle klippe de to elementer sammen i efterproduktion på traditionel vis.

Stop motion

Stop motion er velegnet til at illustrere en arbejdsproces eller en organiseringsopgave trin for trin — for eksempel hvordan man strukturerer en opgave eller bygger noget op fra bunden. Ved at tage en række stillbilleder og sætte dem sammen i hurtig rækkefølge fremstår processen som en flydende bevægelse, selvom den reelt er sat sammen af enkeltbilleder.

Ingen avanceret redigeringssoftware er nødvendig ud over det, der kan sætte stillbillederne sammen til en video.

Klip video via kameraskift

En simpel måde at skabe visuel variation på — uden at skulle redigere klip sammen i et redigeringsprogram bagefter — er at lave kameraskift direkte under optagelsen. I stedet for at optage én lang scene og klippe den til bagefter, skifter man vinkel eller afstand til kameraet undervejs i selve optagelsen, en teknik der bl.a. er kendt fra TikTok-videoer.

Fordelen er, at hele «klipningen» sker i optagelsessituationen, hvilket sparer tid i efterbehandlingen — særligt velegnet til korte, uformelle videoer, hvor et mere poleret udtryk ikke er målet.

PowerPoint med voiceover

En hel PowerPoint-præsentation kan omdannes til en sammenhængende film ved at lægge en lydfil ind på hvert enkelt slide — enten som egen indtaling eller som AI-genereret oplæsning af talernoterne. Hele slide-sættet samles til sidst som én sammenhængende videofil.

Fordelen ved denne fremgangsmåde er fleksibilitet over tid: bliver ét enkelt slide uaktuelt, kan det udskiftes isoleret, uden at hele filmen skal produceres forfra.

Se også «Fra optagelse til færdig video» for det samlede produktionsworkflow, og «Interaktiv video med H5P» for teknikker der lægger et interaktivt lag oven på en færdig video.

Vælg software til videooptagelse

Start med det udstyr, du allerede har. Overvej, om det program, du bruger til videokonferencer i forvejen (fx BigBlueButton), rent faktisk er det rigtige værktøj til denne opgave — det er ikke altid tilfældet.

Spørgsmål, der er værd at afklare, før du går i gang:

• Skal optagelsen kunne fange kamera og skærm samtidig, eller er det kun det ene?
• Hvilket filformat har du brug for? .mp4 er ofte, men ikke altid, det rigtige valg.
• Skal videoen gemmes lokalt på harddisken (bedst ved lav eller ustabil båndbredde), eller foretrækker du livestream direkte til skyen?
• Videooptagelse: Det letteste er ofte at optage via et videokonferenceprogram. Den indbyggede screenrecorder på din enhed er også en mulighed — men tjek altid, om opløsning og lydkvalitet er gode nok. Overvej om du har brug for en teleprompter.
• Ekstra kamera: Arbejder du med flere kameraer samtidig, findes der software specifikt til det formål, samt værktøjer der kan gøre et ekstra kamera til et webcam.
• Ekstra lydoptagelse: Det kan give mening at optage lyd separat, hvis du vil dække over et kedeligt lydbagtæppe fra hovedoptagelsen.

Optagelse: teknikken

Det går altid anderledes end planlagt. Afprøv derfor alt dit udstyr igen, lige inden du skal bruge det — ikke bare dagen før. Overvej hvad der kan gå galt, og læg en plan B og gerne en plan C. Medbring ekstra udstyr, hvis du kan.

Lyd

God lyd er vigtigere, end man tror — støj og skrammel trætter lytteren langt hurtigere end et lidt kedeligt billede. Tjek omgivelserne og udstyret for generende støj, der kan eller skal dæmpes eller fjernes, inden optagelsen går i gang.

Hvis smartphone- eller laptop-skærmen er en del af optagelsen

Sluk alle popup-notifikationer. Hav en offline backup klar af alt, der skal præsenteres — det er særligt kritisk ved live-præsentationer, hvor der ikke er mulighed for at optage forfra.

Kameravinkel

Sørg for en god vinkel, og lad kameraet være i øjenhøjde med personen, så vedkommende ikke bliver filmet op i næseborene eller med dobbelthage. Tjek baggrunden for rod og pinligheder, før du trykker optag.

Lys

Undgå for meget modlys, sidelys og skarpe skygger i ansigtet. Lad ansigtet være belyst nok til, at mimikken omkring øjnene er let at se — men undgå samtidig «pandaøjne» og skarpe skygger.

Optagelse: menneskene foran og bag kameraet

Teknikken er kun halvdelen af historien. Den anden halvdel handler om de mennesker, der er i lokalet.

Alle i lokalet

• Sæt telefonen på flymode.
• Undgå raslende smykker, især hvis de kan ramme udstyret.
• Sko med hårde hæle bør tages af eller skiftes ud, hvis lyden af skridt kan høres på optagelsen.

Intervieweren/kameraføreren

• Sørg for en vinkel, hvor eksperten under alle omstændigheder ses med skuldrene med (fra midt på overarmen). Personer, der artikulerer meget med hænderne, kan med fordel filmes med albuerne i billedet, så hænder og arme ikke «pludselig dukker op».
• Hav en interviewguide med punkter og underspørgsmål klar.
• Skal videoen kunne klippes (fx skal intervieweren klippes ud igen), kan eksperten instrueres i at indlede sit svar med en omformulering af spørgsmålet — det gør det muligt at klippe uden at miste kontekst.
• Aftal på forhånd, hvem der styrer slides og andet materiale foran kameraet. Ved live-optagelser kan det være nødvendigt med en assistent til det.
• Overvej bevidst, om du som interviewer skal være i øjenhøjde med kameraet og nikke lyttende — eller netop undgå det.
• Optag gerne dækvideo fra arbejdssituationer eller en relevant døråbning, som kan bruges til at klippe hen over overgange.
• Sørg for god lyd, og drik gerne vand under optagelsen, hvis munden bliver tør — undgå kulsyre.

Eksperten (personen foran kameraet)

• • Stil noget under laptoppen, så kameraet kommer op i den rette vinkel i forhold til øjenhøjden.
  • Skærmens lys kan genere den, der ser på dig via laptopkameraet — sæt eventuelt «night mode» eller et blue light-filter på.
  • Briller reflekterer skærmen; undgå dem, hvis det er muligt.
  • Brug talepapir eller en storyline i stedet for at læse højt op. En sekundær tablet eller laptop som teleprompter er også en mulighed.
  • Se på kameraet, når du taler.
  • Overdriv gerne mimik og artikulation en anelse — det virker mere naturligt på skærm, end det føles i øjeblikket.
  • Tøjvalg: Undgå sort og hvidt tæt på ansigtet, samt kontrastfulde striber, smalle striber, småmønstret tøj og tern generelt. Da man ikke kan styre, hvilken skærmopløsning videoen bliver vist på, kan striber og mønstre give uforudsigelige moiré-effekter ved lavere opløsninger — noget der ikke nødvendigvis er synligt, når man selv ser optagelsen i høj kvalitet.

Arbejdsgang for redigering af video

Forbered redigeringen

Saml alt materiale, og overfør video til computeren. Smid aldrig originalfilen ud — lav i stedet kopier, og navngiv dem efter et konsekvent system med versionsnumre undervejs. En hensigtsmæssig slutnavngivning kan være noget i stil med «Kursus X, Element Y (video, 2:33 minutter)».

Undersøg hvilken platform videoerne skal opbevares på, og hvilke filformater der er til rådighed. Skal video eller lyd konverteres, bør man først undersøge, om der går kvalitet tabt ved konverteringen, inden man vælger et konverteringsværktøj. Har du brug for ekstra materiale (musik, lyde, videoklip), findes der gratis kilder — men undersøg altid rettighedsforholdene, hvad materialet må bruges til, og hvordan der skal henvises til originalen. Er du i tvivl: brug det ikke.

Rens lyden

Der findes mange lydeditorer. Denne konkrete opskrift bruger Audacity og gemmer som .mp3:

1. Hent den originale video ind i Audacity.
2. Skift til «waveform»-visning, tryk på «Marquee selection tool», og vælg et stykke af optagelsen, der kun indeholder støj (ingen tale).
3. Under Effects → Noise reduction/restoration, tryk «Capture Noise Print» og derefter «Noise reduction process».
4. Tryk «Select entire file» og derefter «Apply» for at anvende støjreduktionen på hele filen.
5. Gem lydfilen, og erstat det originale lydspor med den rensede lyd i videoredigeringsprogrammet.

Vær opmærksom på, at kraftig lydredigering kan få stemmer til at lyde som tale gennem metaldåser — vurder og juster styrken af støjreduktionen efter behov.

Undertekster

Vælg en service, der kan konvertere video- eller lydfilen (på det sprog, filen er indtalt på) til et undertekstformat, som fungerer med det valgte videoformat. Ved gennemgang af underteksterne bør man tjekke antal tegn per linje (omkring 100 er en fornuftig grænse), fejl fra den automatiske genkendelse, og at timingen stemmer. Overvej desuden, om underteksterne skal oversættes til andre sprog.

En praktisk fremgangsmåde er at lade fx YouTubes kunstige intelligens generere en første kladde, downloade den og derefter gennembearbejde underteksterne selv, inden de bruges.

Saml alting

Saml materialet i videoredigeringsprogrammet. Lav en fil, der hedder det samme som originalfilen plus en tilføjelse som «samlet» — og gå først til sidst i gang med selve klipningen.

Indstillinger i YouTube

Hvis videoen skal ligge på YouTube, er der flere indstillinger, det er værd at kende til:

• Kommentarer — styring af hvem der kan kommentere, og hvordan kommentarer modereres.
• Undertekster — upload og redigering af undertekstfiler.
• Videokapitler — gør det muligt for seeren at navigere direkte til afsnit i videoen.
• Koncepter — vær opmærksom på at undgå fejlindlæring, og kontrollér korrektheden af det, videoen formidler.

Indstillingerne findes under Dine videoer → (vælg en video) → Videodetaljer → scroll helt ned → «Se mere».

Best practice for indlejring af video

Klip videoen, så den fremstår uden sorte rander.

Med preview (thumbnail vises, før kursisten trykker afspil) — tre gode muligheder:

• Indlejr som HTML.
• Brug editorens indsæt-knap.
• Indlejr via H5P.

Uden preview — relevant hvis man vil undgå, at kursisterne distraheres af thumbnails eller anbefalede videoer:

• Fra YouTube: Efter «watch?» i URL’en fra adresselinjen (ikke dele-URL’en) indsættes embed=no&.
• Fra andre kilder, hvis YouTube-tricket ikke virker: tilføj class="inline_disabled" i <a>-tagget.

Vil du minimere risikoen for, at kursisterne «forsvinder ned ad YouTube-kaninhullet» efter at have set videoen? Byg i stedet et video-H5P-bibliotek på egen platform, som videoerne indlejres fra — så holder kursisterne sig inden for jeres eget læringsmiljø i stedet for at blive sendt videre til YouTubes anbefalingsalgoritme.

Se også «Interaktiv video med H5P» for det interaktive lag, der kan lægges oven på den færdige video, og «Alternative videoformater» for kortere, situationsbestemte teknikker som green screen og stop motion.

De følgende teknikker kan bruges hver for sig eller kombineres i samme H5P-forløb, afhængigt af hvad din video og din målgruppe har brug for.

Klip uden at klippe: brug kun det relevante udsnit

Nogle af de bedste videoklip findes allerede — de ligger bare begravet inde i noget andet. Et langt Teams-møde kan indeholde to minutters guld. En times ekspertoplæg kan have ét afsnit, der er relevant for netop det forløb, du er ved at bygge. Resten af videoen handler om andre emner.

Løsningen er ikke at klippe den originale video til — den skal blive liggende intakt på fx Vimeo eller YouTube, så den fortsat kan genbruges i andre sammenhænge. I stedet lægger du videoens URL ind i H5P og styrer derfra, hvilke minutter der vises i den nye sammenhæng. Du får dermed et skræddersyet udsnit uden at ødelægge kildematerialet eller lave dobbeltarbejde, hvis samme video skal genbruges et tredje sted på en tredje måde.

Spring over, hvis stoffet allerede er kendt

Ikke alle kursister har brug for at se hele videoen fra ende til anden. Nogle kender allerede stoffet. Teknikken er at stille spørgsmål undervejs — gerne allerede i starten og løbende — og hvis kursisten svarer korrekt på dem alle, sendes de frem til der, hvor et nyt emne begynder. På den måde undgår du at spilde tid på kursister, der allerede har styr på det grundlæggende, samtidig med at dem, der har brug for det, stadig ser hele forløbet.

Den samme mekanik kan vendes om: i stedet for at springe frem, kan kursisten sendes tilbage til et tidligere sted i videoen. Det er den samme spørgsmål-og-forgrening-logik i H5P, bare med modsat retning.

Notetagning undervejs

Lange eller komplicerede videoer kan med fordel understøttes af et noteelement, som kursisten udfylder mens de ser med. Tre tilgange er afprøvet:

• Målrettede stikord i placeholderteksten, der hjælper kursisten med at fokusere sine tanker undervejs i stedet for at skulle notere frit.
• Cornell-metoden som skabelon for strukturerede noter, hvor refleksion og resumé holdes adskilt fra de rå notater.
  
• Et noteelement under videoen, hvor kursisten ved tryk på «gem» kan hente sine noter som PDF. Her optræder de refleksionsspørgsmål, der blev stillet undervejs, som overskrifter i den færdige PDF — hvilket giver et overblik over kompliceret stof, selv efter videoen er set.

Powerpoints som lag oven på videoen

Nogle videoer har brug for et visuelt lag oven på billedsiden — enten fordi indholdet er for informationstungt til at stå alene som «talking heads», eller fordi selve videooptagelsen ikke er god nok til at stå alene.

Når indholdet kræver det: Hvis der er informationer på slides, som er væsentlige for at kursisterne kan følge med, giver det mening at lægge powerpoints sammen med videoen. Gør gerne kursisterne opmærksomme på, at de kan sætte videoen på pause, hvis de vil fordybe sig i en graf eller illustration fra slidene.

Når optagelsen er mangelfuld: Nogle gange er billedsiden af en optagelse for dårlig til at bruges alene — for eksempel hvis kameraet sad for langt væk til at fange både mimik og eventuelle slides. I det tilfælde kan man efterfølgende indhente foredragsholderens originale powerpoints og lægge dem ind som et lag oven på videoen i H5P, i stedet for at redigere videoen så den ikke kan ses uden slides.

Bogmærker og kapitler

Videoer er umulige at fritekstsøge i. Det gør bogmærker værdifulde, når kursisterne skal:

• bevare et overblik over et langt forløb,
• repetere inden en prøve, eller
• slå noget bestemt op igen, som de har set og hørt tidligere.

I H5P sættes bogmærker ind som klikbare punkter, kursisten kan trykke på for at hoppe direkte til det relevante sted i videoen.

På YouTube findes en tilsvarende funktion, der kaldes kapitler. Den aktiveres under Oplysninger → Videodetaljer → Se mere → Automatiske kapitler (sæt flueben). Husk at rette kapitlerne til manuelt bagefter — de automatisk genererede kapitler rammer ikke altid de rigtige skæringspunkter.

Video plus SCORM-pakke

Har du allerede en færdigproduceret SCORM-pakke, kan du give den lokal relevans ved at sætte en kort personlig velkomstvideo foran den — lavet i H5P. Et typisk eksempel: en direktør byder velkommen til netop sine egne medarbejdere, før SCORM-delen af kurset begynder. Samme SCORM-indhold kan genbruges på tværs af flere virksomheder, blot med en anden velkomstvideo foran til hver.

Forudsætningen er, at SCORM-filen ligger korrekt på et Learning Management System — så kan I samtidig opsamle kursistdata og tracke kursisternes færdigheder og fremgang gennem forløbet.

Se også de tilhørende artikler «Fra optagelse til færdig video» (produktions-workflow) og «Alternative videoformater» (kortere, situationsbestemte teknikker) for det, der ligger før og ved siden af det interaktive H5P-lag.

Formål med undervisningsvideoer er fx

• explainer
• tutorials
• indflyvning til et emne
• en ekspert deler viden ud

Der findes en del eksperter, der mener alt muligt om hvornår og hvordan video er bedst. Hvis du er underviser tænker jeg, at det er op til din didaktiske analyse at vælge om det er den ene eller den anden anbefaling du følger: Videoer på 2-5 minutter er den rigtige varighed for nogle kursister om nogle emner og det samme kan 1½ time være for andre kursister eller de samme kursister om andre emner. Hvis du er producent, så lyt til din underviser.

Du kender det fra dig selv hvor lang en video må være!
Emnet, som du ved en masse om i forvejen, er fortryllende at fordybe sig i, hvis videoen (eller hvilket medie der nu bruges) er formidlingsmæssigt godt håndværk. Samtid er en video på 1½ minut være overvældende, hvis du er på bar bund om emnet.

I denne video taler Jan Kristiansen og jeg om at arbejde med video i undervisningen. Arbejdsprocessen omkring videoproduktion og den senere brug af videoer kan tjene to formål:

• Videoerne kan bevare underviserens pædagogiske frihed til at vælge og vælge fra og
• videoerne kan være planlagt med mulighed for løbende rettelser for øje ift hvad seertal fortæller os om hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Se mere om Jans arbejde på forklarmiglige.dk.

Forklarmigliges erfaring er, at det ikke handler om længden af undervisningsvideoen, men om videoen holder sig til ét emne og der ikke bringes uddybende eksempler.

Formater

Forskellige videoformater kan noget forskelligt. Nogle gange er det bedst med et menneske på skærmen, andre gange forstyrrer det.
Det er din pædagogiske indsigt og dit didaktiske valg om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt.
Men videoformidling er også nogle gange “det muliges kunst” fordi en dyr produktion ville have været at foretrække, men ikke var en mulighed. Så prøv noget andet. 

Det begynder og slutter med læringsmålene

Dit didaktiske valg skulle gerne afspejle, at videoen skal indgå som en del af undervisningsmaterialerne, der er til rådighed for kursisterne. Det er dig, der kender emnet, kursisterne og det er dig, der ved hvad du har til rådighed af kvalitetsmedier (video, tekst, podcast etc) om emnet. I stedet for at tænke antal minutter er min at befaling at lægge vægt på pædagogisk formidlingshåndværk og risiko for kognitiv overload hos kursisterne med udgangspunkt i, hvad kursisterne skal have ud af kurset.

PS: Call to action!

Brug sidst i videoen til at lave en lille cliffhanger om “næste kursus” og hvorfor det (et eller flere kurser) er relevant for kursisten at melde sig til.