Opdragsgiver, kunden, den, der betaler for at få dækket et behov. Rollen med ansvar for at bestille e-læringselement eller -forløb om et bestemt emne til nogle bestemte kursister. Det kan selvfølgelig også være internt i en organisation og kan organiseres på lige så mange måder som der er organisationer. Sidste år satte jeg en side op til forsikringsbranchen, så opdrag til e-læringseelementer eller -forløb kunne blive datainformeret. Kig med her.

Emneeksperten har dyb viden og lang erfaring med emnet og er sjældent en del af det faste e-læringsteam, men hentes ind hver gang noget e-læring skal udvikles.

Mediespecialisten producerer materialer og opsætter evt. en test ud fra e-læringsspecialistens anvisninger. Det er typisk en mediespecialist, som “almindelige” mennesker forstår ved en elæringsspecialist.

Mindre synlig end emneeksperten og mediespecialisten er e-læringsspecialisten, som kan binde kursisternes forudsætninger og motivation sammen med læringsmål og -metode. e-Læringsspecialisten står dermed for didaktisk design og indhold af den eventuelle test og sikrer dermed, at kursisten har fået et læringsmæssigt udbytte af kurset og ikke kun har brugt tiden på at blive underholdt.

En anden, der står bag, er specialisten i læringssoftwaren, som får teknikken til at hænge sammen hele vejen fra registrering af læringsdata til automatisering af kursusbevisudstedelse.

Derudover er der naturligvis alle de “almindelige” projekt-opgaver, der også skal løses.

Her byder Direktør Charlotte velkommen til hendes medarbejdere inden SCORM-delen begynder. Videoen af Charlotte bruges naturligvis kun i Charlottes firma. I Kaares firma er det en video af Kaare vi bruger.

PS: Er SCORMfilen lagt rigtigt på et Learning Management System, kan vi opsamle kursistdata og dermed tracke færdigheder og fremgang.

Giv kursisterne en masse spørgsmål til en start plus hen ad vejen og hvis de svarer korrekt på dem alle, kan de springe noget af videoen over.

Her springes ganske vist tilbage, men teknikken er den samme:

Forestil dig, at du har optaget et meget langt Teams-møde og efterfølgende går det op for dig, at noget af mødet har så høj værdi, at det er værd at vise. Men kun noget af videoen, som skal bevares i sin helhed. Hvad gør du?

Eller forestil dig, at du har en video på en time, hvor der er vigtig viden om et emne fortalt af en ekspert I havde på besøg for et stykke tid siden.

I anden anledning skal du nu lave et undervisningsforløb og kan godt bruge mødevideoen eller ekspertens viden, men videoerne er lange og kommer rundt om mange andre emner også. Du skal kun bruge det ene emne, som blev omtalt i to minutter.

What to do?

UDEN at ødelægge den oprindelig video (!), fordi den bliver liggende på fx Vimeo eller Youtube, så lægger du videoens url ind i H5P og styrer fra H5P hvilke minutter du vil vise dine studerende i denne nye sammenhæng.

Prøv at starte videoen:

Her er forsøgt at støtte kursisterne i form af tre vinkler plus forslag i placeholderteksten:

Her er et andet eksempel på noter, der hjælper kusisten med at holde styr på mange refleksioner. Under videoen er et noteelement og når de trykker “gem” kan de få noterne som pdf, hvor refleksionsspørgsmålene fra før nu optræder som overskrifter og hjælper med at give overblik over kompliceret stof.

Nogle gange giver det mening at lægge powerpoints sammen med videoen, fordi der er informationer på dem, som er væsentlig for at kursisterne kan følge med. Gør gerne kursisterne opmærksomme på, at de kan pause videoen, hvis de vil have tid til at fordybe sig i en graf eller en illustration fra powerpoints’ne.
Se QED: Fits of Reflection and Transmission.

Nogle gange har du også bare en video, hvor du har været virkelig uheldig med billedsiden og så kan powerpoints dække over det værste. Her er et eksemple fra en forelæsning, hvor jeg stort set kun kunne bruge lydsiden af videoen efterfølgende, fordi jeg sad for langt væk til at kameraet i min SmartPhone – dengang – var godt nok. Så jeg fik hverken hans mimik eller powerpoints med. Derfor skrev jeg til ham efterfølgende og fik hans powerpoints udleveret. I øvrigt har jeg “snydt lidt” og redigeret i videoen, så man ikke kan se den uden powerpoints. Med H5P kunne jeg nøjes med at lægge et lag informationer oven på videoen i stedet.

Se Morten Nyboe Tabor: Peer feedback in Economics II

Tryk på bog-mærket når du ser videoen herunder:

Der findes noget tilsvarende på Youtube. Der hedder det kapitler. Under Oplysninger -> Videodetaljer -> Se mere -> Flueben ud for Automatiske kapitler. Husk at rette kapitlerne til.

• Kommentarer
• Undertekster
• videokapitler
• Koncepter – undgå fejlindlæring og kontroller korrektheden!

Dine videoer -> (vælg en video) Videodetaljer -> scroll helt ned  – > tryk “se mere”:

Saml alle materialerne, overfør video til computer – smid ALDRIG originalen ud – lav kopier og navngiv dem efter dit eget system med versionerne af videoen. Mine videoer har versionsnumre undervejs og døbes til sidst med “Kursus X, Element Y (video, 2:33 minutter)”

Hvilken platform opbevarer du dine videoer på? Undersøg hvilke filformater du har til rådighed.

• Konverter eventuelt video
  • Undersøg først, om kvalitet går tabt ved at konvertere videoen!
  • Find en app, der kan hjælpe dig. Denne liste er ikke udtømmende, men vejledende.
• Konverter om nødvendigt lyd
  • Undersøg først, om kvalitet går tabt ved at konvertere lyden!
  • Find en app, der kan hjælpe dig. Denne liste er ikke udtømmende, men vejledende.

Har du brug for ekstra materiale?

Selvom det er gratis, det jeg henviser til, skal du stadig sætte dig ind i hvem, der har rettighederne til det du downloader, hvad du må bruge det til og hvordan du henviser til originalen!

• Find musik her
• Find lyde her
• Find videomateriale her

If in doubt: Don’t use it!

Rens lyden

Lydeditorer er der mange af. Her er nogle af dem.

Jeg plejer at bruge Audacity og *.mp3. Her er min “kogebog”:

• Hent den originale video ind i Audacity
• I Audacitys visning “waveform” -> tryk “Marquee selection tool” og vælg et stykke af videoen med kun støj
• Under Effects “Noise reduction/restauration” -> tryk “Capture Noise Print” og derefter “Noise reduction process”.
• Nyt billede: Tryk “Select entire file” og derefter “Apply”
• Gem lydfilen og erstat det originale lydspor med den rensede lyd i dit videoredigeringsprogram.

Min kollega bruger meget nødig redigering af lyd, da det får stemmer til at lyde som tale gennem metaldåser. Vurder og juster selv.

Undertekster

• Vælg en service, der kan konvertere video- eller audiofilen på det sprog filen er.
• Vælg en service, der kan konvertere din video– eller audiofilen til et undertekstformat, som fungerer med dit valgte videoformat.
• Editorer til undertekster finder du her. Den skal bruges til:
  • Tjek for antal tegn på linjen (max 100 synes jeg)
  • Tjek for maskinlæringsfejl
  • Tjek for tider
• Overvej, om underteksterne skal oversættes til andre sprog?

Lad fx YouTubes kunstige intelligens lave første kladde, download og gennembearbejd selv underteksterne inden du bruger dem.

Saml alting

i dit videoredigeringsprogram.

Lav en fil, der hedder det samme som originalfilen plus noget med “samlet” og gå til sidst igang med at klippe.

• Sæt telefonen på flymode!
• Undgå raslende smykker, især hvis de kan ramme udstyr
• Sko med hårde hæle, der kan høres når man går, kan med fordel tages af/skiftes ud

Intervieweren/kameraføreren

• Sørg for en vinkel, hvor eksperten under alle omstændigheder bliver set med skuldrene (fra mindt på overarmen)
  • Folk, der artikulerer, kan med fordel filmes med albuer, så deres hænder og arme ikke “pludselig dukker op” i billedet.
• Hav en interviewguide med punkter og underspørgsmål
• Hvis I har valgt, at der skal kunne klippes i videoen (fx du selv skal klippes ud), kan du instruere din ekspert til at begynde det sagte med en omformulering af spørgsmålet.
• Aftal hvem, der styrer slides og andet, der skal bruges foran kameraet.
  • Arbejder I live, skal I måske have en assistent?
• Skal du være i øjenhøjde med kameraet klods op af det og nikke lyttende? Eller netop ikke?
• Tag dækvideo fra arbejdssituationer eller indgang af relevant dør.
• Sørg for god lyd!
• Drik fx vand under optagelsen, hvis din mund bliver tør. Undgå kulsyre.

Eksperten

• Stil noget under laptoppen, så kameraet kommer op i den rette vinkle ift din øjenhøjde,
• Lys fra din skærm kan genere dem, der skal se på dig via laptopkameraet, så sæt evt “night mode” eller “blue light filter” på.
• Dine briller reflekterer skærmen, så hvis du kan undgå at bruge dem, er det at foretrække
• Bruge talepapir/storyline i stedet for at læse op.
  • En sekundær tablet eller laptop som teleprompter er også en mulighed
• Når du taler, kan du med fordel se på kameraet.
• Drik fx vand under optagelsen, hvis din mund bliver tør. Undgå kulsyre.
• Overdriv gerne din mimik og artikulation lidt.
• Tøj: Undgå sort og hvidt beklædning op til ansigtet og kontrastfulde striber, smalle striber, småmønstret tøj og tern i det hele taget.

Vi kan ikke styre hvilken skærmopløsning videoen vil blive vist på og vi vil så gerne, at seerne får en god oplevelse. Her er den samme stribede trøje vist med tre forskellige opløsninger. Derfor skal du overveje dit tøjvalg.

• Afprøv (som beskrevet nedenfor) alt dit udstyr – igen!
• Overvej, hvad der kan gå galt og lav en plan B og en plan C
• Medbring evt ekstra udstyr

Lyd

• Sørg for god lyd. Det er vigtigere end du tror, for støj og skrammel trætter
• Tjek omgivelserne og udstyret om der er generende støj, som kan eller skal dæmpes eller fjernes

Hvis smartphone/laptop-skærmen er en del af optagelserne

• Sluk for alle popupnotifikationer!
• Hav en offline backup parat af det, der evt skal præsenteres!
  • især ved live præsentationer!

Kameravinkel

• Sørg for en god vinkel og lad kameraet være i øjenhøjde med folk, så de undgår at blive filmet op i næseborene eller dobbelthagerne
• Tjek baggrunden for rod og pinligheder

Lys

• undgå for meget modlys, sidelys og skarpe skygger i ansigtet
• Lad ansigtet være belyst, så det er let at se øjenomgivelsernes mimik, dvs sørg for lys på ansigtet, men undgå “pandaøjne” og skarpe skygger i ansigtet

Undersøg:

• Skal det kunne optage ved hjælp af dit laptop/smartphone-kamera og samtidig optage hvad der sker på din skærm?
• Hvilket filformat har du brug for? *.mp4 er ofte, men ikke altid det rette valg.
• Skal videoen gemmes direkte på din laptop/smartphones harddisk (det er godt ved lav eller ustabil båndbredde) eller foretrækker du at optage livestream, som gemmes direkte i skyen?
• Videooptagelse
  • Det letteste er at optage via videokonference
  • Husk din indbyggede screenrecorder som en mulighed også, men tjek om opløsningen og lydkvaliteten er god nok!
  • Har du brug for en teleprompter?
• Ekstra kamera?
  • Hvis du arbejder med flere kameraer på en gang, kan det være værd at undersøge denne type software og denne type også.
• Ekstra lydoptagelser?
  • jeg bruger nogle gange seperate lydoptagelser for at dække over et kedeligt lydbagtæppe. Dem optager jeg nogle gange selv.

Udstyr: Smartphone

Udstyr: Smartphone og stativ

Udstyr: Laptop og Microsoft PowerPoint

I denne video er “speakers notes” indtalt af en kunstig intelligens og lagt som lydfil på hvert enkelt PowerPoint-slide.

Hele slidedeck’et er til sidst sat sammen som en sammenhængende film af PowerPoints med lydfiler, dvs jeg kan skifte ét slide ud, hvis det ene slide bliver uaktuelt i stedet for at skulle lave en ny film.

Til længere film end 1-2 minutter vil jeg på nuværende tidspunkt (2018) ikke anbefale oplæsning af kunstig intelligens på dansk.

Udstyr: Laptop, smartphone, stativ og en jævn, ensfarvet væg som baggrund.

– En horisontal video med undertekster.
– En vertikal video med undertekster.
– Et kort fra Google.

Når du skal finde et nyt sted hen, hvad vil så være lettest for dig? Hvad vil hjælpe dig bedst og hvorfor?

Forløbet er designet rundt om tre hovedemner:

• Medarbejderen skal kunne finde rundt.
• Medarbejderen skal præsenteres for kulturen og derfor vide hvem, der er hvem blandt kollegerne.
• Medarbejderen skal kende krav der stilles. Fx de systemer (eller hvad det nu måtte være), som vi bruger til at løse opgaver eller påklædning.

Det er afgørende, at den nye medarbejder ikke bliver tæppebombet med informationer, men får viden “just in time” og at forløbets tre hovedemner til stadigbed får lagt flere informationer på. Det skal give en oplevelse for den nye af, at genkende informationsstrukturen og hele tiden få lidt mere viden på de tre hovedemner. Fx med at finde rundt:

• Sådan finder du til adressen på cykel, i bil eller med offentlig transport (og her parkerer du din cykel/bil)
• Sådan finder du vej til “tjek ind” for personale (samt personaletoiletter, hvor vi ryger og hvor vi spiser i pauserne).
• Sådan finder du rundt i huset.

Et andet eksempel kunne være kollegerne:

• Her er dine allernærmeste kolleger og din chef
• Her er de kolleger, du i løbet af fx en uge vil komme til at møde
• Her er alle husets medarbejdere med funktion præsenteret.

Der skal altid være informationer om, hvor den nye kan få mere at vide eller hvem man kan spørge! Onboardingen er handleanvisende, mere end videnstung.

Selve den faglige oplæring sker bedst i denne sammenhæng som sidemandsoplæring.

Forløbet vil blive vist på smartphone, fordi det er det device alle har og bruger. Nej, denne hjemmeside er ikke optimeret til smartphone. Men her skal materialerne jo naturligvis heller ikke driftes fra.

Elementer om at finde rundt

Tryk på pile, runde plusser og links og kig dig omkring. Du kan åbne kortet i full screen ved at trykke på 

Tryk på pile, runde plusser og links og kig dig omkring. Åbn i full screen med og se om du kan finde omklædningen, personalekantinen og hvor der må ryges.

Forestil dig, at om at finde rundt 

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Tilgængelighed (trapper, elevatorer, vejvisere…)
•  

Elementer om hvem, der er hvem og kulturen

På Rungstedgaard er der rigtig mange ansatte, så her er kun nogle af dem, som du vil møde i løbet af en arbejdsuge.

Eksisterende materiale sat op af min kollega Zoe: Her er vi alle værter. Klik dig ind på de fem huskeregler.

Podcast lavet af Lisbet og Zoe: En podcast med andre afløseres erfaring med at arbejde hos os. Tryk på den blå højttaler for at høre den.

Video lavet af Lisbet:

Forestil dig, at om at finde rundt 

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Sprog og nationaliteter i afdelingerne. Vi er ret internationale
• Komplet organisationsdiagram med person- og funktionpræsentation i form af foto, tekst, video.. med tilknytning til afdelinger.
• Historien om huset (vi har haft Bamse og Kylling boende!!) og historien om Forsikringsakademiet
• Kunsten ude og inde

Forestil dig, at om at om opgaver og “værktøjer”

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Alle tekniske installationer, der betjenes af personale (fx kaffestationerne med direkte links til brugervejledninger, informationer om hvor kaffebønnerne er..)
• Alle lokaler med informationer om “mødeudstyr”

Er du i tvivl om noget eller har du spørgsmål?

I Personalehåndbogen finder du det meste, men du kan også klikke dig rundt på organisationsdiagrammet og se hvad de enkelte afdelinger kan hjælpe dig med.

Du er velkommen til at ringe til XX på tlf mellem kl y og z.

venlig hilsen alle os på Rungstedgaard

Forestil dig, at andre også kunne få glæde af arbejdet, der allerede er blevet gjort

Materialerne behøver jo ikke kun at blive brugt til onboarding af timelønnede kolleger fra Rungstedgaard. Elementer fra forløbet vil kunne udvides og udviklespå mange måder og med mange målgrupper i kikkerten. 

• Nye medarbejdere underordnet stillingsbeskrivelse, ansvarsområde, afdeling, inkl fx nye undervisere
• Kunder og gæster til konferencer
• Kunder og gæster til selskaber
• Private gæster

• Første billede: Fade ind og ud.
• Første scene: Baggrunden er et statisk billede, der bevæger sig i en retning. Forgrunden er en (næsten) statisk figur, hvor kun nogle få dele bevæger sig.
• Scenen med Grundtvig bruger zoom og mikro animationer af hans mund, skæg, øjne, pande og illustrationen af inspiration om hans ansigt.
• Panorama over interiøret.
• Noderne skrives af en (customised) Videoscribe-hånd.
• Lydsiden er et kunstværk i sig selv!

Informationsvideo på The Chocolate Museum, Barcelona

Mine takeaways:

• Lydsiden
  • Først en rytme som lyd-bagtæppe til fortællestemmen, der følges med billedsiden.
  • Efter den “præhistoriske rytme” skifter lyd-bagtæppet til tid- og stedrelevant musik.
  • En herrestemme er hovedfortælleren.
  • En kvindestemme fortæller om særlige egenskaber (“faktaboks” eller “dokumentarstemmen”)
• Billedsiden
  • Fotos af museumsartefakter
  • Klip og udsnit af  malerier og illustrationer med relevans for tid og sted.
  • Arkivfotos
  • Reklamefilm

Instruktioner til træningsøvelsen “Lav et script og tøm papirkurven i seks trin”

Når jeg laver demonstrationer af arbejdsprocesser på min laptop, vælger jeg i reglen en form for markering af curseren, så det er let at få øje på hvor jeg arbejder.
Når du ser filmen af hvordan jeg gjorde, så husk at sætte undertekster til, da filmen er uden lyd. Som seer kan du også ændre afspilningshastigheden når det er på youtube.

Udstyr: Laptop

Tak til

En stor tak til NORDPLUS (NPLA-2019-10070-Nordplus) for støtte til forskningsprojektet ”Adaptiv læring i sprogundervisning af voksne fagprofessionelle” og dermed til noget af arbejdet i denne artikel. En tak rettes også til Daniel Spikol, Malmø Universitet og Henrik Køhler Simonsen, SmartLearning for at have bidraget med gode diskussioner og input.

1. Indledning og problem

I en verden med stigende kompleksitet er både fagfaglige kompetencer og sproglige kompetencer i stadigt højere grad en forudsætning for at kunne samarbejde professionelt og bidrage til løsning af problemer.
Samtidig skæres til stadighed på f.eks. universiteternes undervisning i små sprogfag og træning af sprogkompetencer overlades til markedskræfterne. Derfor ønskes med projektet at undersøge muligheder for at sikre adgang til uddannelse og lave omkostninger uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Valget af adaptiv læringsteknologi til sprogundervisning bunder i flere ønsker og forventninger til adaptiv læringsteknologis potentialer, nemlig

• at den lærende har mulighed for, uafhængig af tid og sted, at forberede sig i eget tempo med feedback på det ydede
• at den lærende uanset fagfaglige og kommunikative (sproglige) forudsætninger kan deltage uden at
  opleve at skulle lære noget “overflødigt”
• at uanset den lærendes udgangspunkt, har alle sammenligneligt vidensgrundlag, så de lærendes og underviseres fælles tid bruges optimalt. I projektet skelnes mellem viden, færdigheder og kompetencer
• at sikre høj kvalitet af undervisningsmaterialerne,
• at optimere uddannelsesdriften til gavn for både den lærende, uddannelsesinstitutionen og for samfundet

Den skandinaviske tilgang til at lære tænkes her som livslang læring og kompetenceudvikling for alle, dvs. formel efter- og videreuddannelse i kombination med undervisning i en stærk sektor for uformel folkeoplysning. Tilgangen bygger på læring for (hele) livet, dvs. målrettet den lærende som både borger i samfundet, som deltager på arbejdsmarkedet og som privatperson (Nordisk Samarbejde, n.d.).

Da fagområdet digital læringsteknologi er relativ nyt, er mange af fagtermerne engelske. Det er et valg ikke at oversætte dem til dansk, da oversættelse af fagord ligger uden for dette projekts sigte.

På baggrund af valget af adaptiv læringsteknologi til sprogundervisning ud fra de nævnte kriterier undersøges

1. hvad der kendetegner adaptiv læring i sprogundervisning og
2. hvordan det kan operationaliseres i et Learning Management System?

2. Metode og data

For at finde frem til en måde at bruge adaptiv teknologi i sprogundervisningen er der, baseret på analyse med Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel (2007), valgt en kontinuerlig vekslen mellem analyse og afprøvning:

• Undervisningens mål er
  • Vokabularium om kunstig intelligens på et nordisk sprog som fremmedsprog
  • Fagterminologi og -forståelse på et nordisk sprog som modersmål.
  • Projektet benytter Den Fælles Europæiske Referenceramme for selvbedømmelse af sprogkundskaber (Europass.cedefop.europa.eu, n.d.)
• De lærendes meget varierende forudsætninger i forhold til både sprog og faglig viden
• Rammefaktorer omfatter bl.a.
  • Online teknologier og services er (næsten) uafhængige af tid og sted
  • Digitale teknologier og deres produkter består af tal og der kan dermed laves beregninger på produkterne/services
  • Computere repræsenterer i dag en enorm regnekraft og båndbredde, som er tilgængelig for undervisning i denne del af verden
  • Hver app, hver digital service, hvert program har egne “affordances”, dvs. Bowers (2008) udtryk lånt fra Gibson, der her dækker over en slags ‘oplevede funktionaliteter’ ved noget, der kan bruges som værktøj. Her: ”læringsaffordances” dvs hvilke læreprocesser, der lægges op til eller bedst understøttes
• Indhold tilpasses de lærendes sproglige og fagfaglige forudsætninger
• Læreprocessen, som i denne sammenhæng tænkes flipped (Sahin & Kurban, 2019), dvs. materialet tænkes ikke som noget, der skal stå alene, men skabe forudsætninger for yderligere undervisning
• Evalueringen som foregår løbende med afprøvninger, dataindsamling og feedback fra de lærende

Den valgte metode, der bruges til at finde frem til egnet teknologi, er at afprøve allerede kendte modeller og teknologier for adaptiv læring med særlig fokus på sprogundervisning af voksne fagprofessionelle

Det planlagte testforløb med forskellige grupper af lærende på hhv. Cphbusiness Academy, Sprogskolen i København, Erhvervsakademi Aarhus og Malmö Universitet er netop lige påbegyndt, og der er derfor endnu ikke indsamlet nok data.

Testforløbene forventes at give kvantitative data fra de lærendes interaktion med materialet. Interviews med og feedback fra de lærende forventes at give kvalitative data.

3. Teori

3.1. Vokabularieundervisning

Forståelse af begreber og træning af vokabularium (at huske ord) hører til nederst i Blooms taksonomi (Krathwohl & Anderson 2001). Der defineres “lower order thinking skills” som “husker” og “forstår”. Længere oppe på den taksonomiske skala kommer “anvender”, “analyserer”, “evaluerer” og “konstruerer”. Blooms mastery-baserede undervisning, for så vidt der er tale om at huske og at forstå, er ideel til automatisering af 1:1-undervisning med et digitalt undervisningsmiddel som adaptiv læringsteknologi, fordi at huske og forstå ord og begreber er kontekstuafhængige. Først ved anvendelse af ord og begreber i kontekst kommer teknologien for nuværende til kort.

Træningsøvelserne til sprogundervisning er inspireret af f.eks. MemRise, Babble, Lingio og DuoLingo og grupperet som i Europass.cedefop.europa.eu (n.d.). Alt efter teknologisk platform er forskellige træningsøvelser mulige og hensigtsmæssige:

• Forstå (lytte og læse)
  • Til at huske ord kan flashcards benyttes (modul “Flashcard” i Moodle)
  • Til at læse og forstå benyttes artikler fra relevante fagforeningernes hjemmesider, f.eks. IDA i Danmark og IVA i Sverige
  • Til at forstå ord som begreber kan veldesignede quizzer afdække misforståelser i Moodles quiz-modul
  • Til at lytte og forstå kan podcasts og andet lydmateriale bruges
• Tale (samtale og redegøre)
  • Til at lære at udtale ord korrekt kan lydfiler af ‘indfødte’ sammenlignes med optagelser af egen udtale bruges
• Skrive
  • Til at stave ord kan funktionaliteten “Short-Answer question type” i Moodles quiz-modul bruges
  • Til at anvende ord i sproglig korrekt sammenhæng kan funktionaliteten “Drag and drop into text” i Moodles quiz-modul bruges

Figur 1: Guide to the Danish ’nå’.

3.2. Adaptiv læring

“Adaptiv” betyder “tilpasningsdygtig” og i denne sammenhæng drejer det sig om læringsteknologi, der tilpasser sig den lærendes behov.

“Adaptive learning —or adaptive teaching —is the delivery of custom learning experiences that address the unique needs of an individual through just-in-time feedback, pathways, and resources (rather than providing a one-size-fits-all learning experience)” (SmartSparrow2019).

Figur 2: Technology adapting to student’s learning needs.

Figuren ovenfor viser forskellige aspekter af de lærendes individuelle behov, som kan understøttes af teknologi: ”Accessible teaching” (Home Office Digital, n.d.) tager udgangspunkt i mennesker med forskellige behov og peger på tekniske løsninger understøttet af W3Cs arbejde (W3.org, n.d.) ”Media for learning” refererer til brug af forskellige medier (tekst, audio, video, etc.), som kan vikariere for eller erstatte hinanden uden at den formidlede viden går tabt. Under ”Learning Paths” refererer ”Individualized goals” til den lærendes valg af relevant materiale, ”Instructional design” refererer til sekvenser ud fra didaktiske valg og ”Mastery learning” refererer til at identificere det lærte og træne det ulærte.

I projektet arbejdes med de aspekter fra illustrationen, som er under ”Learning paths”.

3.2.1 Individualized goals og den lærendes valg af relevant materiale

For at lade de lærende beholde agency, dvs “the human capability to influence one’s functioning and the course of events by one’s actions” (Bandura, n.d.) vælges i projektet at lade de lærende selv beslutte hvor omfattende kurset skal være og den oplevede sværhedsgrad. De får valget mellem forskellige “pakker”:

• Huske, forstå og anvende (tænkt til lærende med svensk eller dansk som modersmål, projektledere uden særlig faglig viden)
• Huske, udtale og anvende (tænkt til lærende med dansk eller svensk som andetsprog og med dyb faglig viden)
• Huske, forstå, udtale, stave og anvende (tænkt til de ambitiøse).

Den lærende modtager automatiseret formativ feedback efter deres øvelser. Resultatet af øvelserne kan indgå i samlingen af data til kvalitetssikring af undervisningsmaterialet og de “learning paths” der er valgt ud fra didaktiske overvejelser.

I dette projekt er fravalgt brug af et talegenkendelses-API, da kvaliteten af de afprøvede apps ikke har været tilstrækkelig.

3.2.2. Instructional Design og sekvenser ud fra didaktiske valg

Kunstig intelligens brugt som værktøj er ikke en del af projektet. Kunstig intelligens er det emne der undervises i, i dette projekt, og inferens er derfor et vilkår og samtidig et didaktisk valg, da vi vælger at lave læringsstier til tre grupper af lærende:

• Lærende med en programmeringsbaggrund
• Lærende med en datafaglig baggrund og
• Lærende med en mere generel baggrund, f.eks. projektledere.

Voksnes undervisning bør i højeste grad være relevant for den lærendes hverdag og praksis (Knowles, 1970). Samtidig er det væsentligt at planlægge undervisningen efter, at voksne lærer på forskellige måder, og hvad de bringer med sig af viden og kunnen har indflydelse på deres proces med at lære (Glaser, 1984). Derfor er der i dette projekt valgt IT-professionelle, som skal lære at tale om kunstig intelligens på dansk eller svensk.

Figur 3: Adapting and preconceptions.

Figur 3 er en illustration af opdelingen af ord og begreber, så ordene er samlet i emner med oprindelse inden for samme faglighed: Der er ord fra Data Science, fra Computer Science (datalogi), fra anvendelse af kunstig intelligens (Business Development) og ord, der vil kunne danne grobund for misforståelser, hvis den lærende ingen forudsætninger har fra de tre øvrige områder. Alle ord skal læres af alle de lærende, men i forskellig rækkefølge på grund af deres forskellige fagfaglige forudsætninger.

De første 26 ord som er udvalgt, er delt ind i moduler, der hver især består af 5-9 ord. Den lærende vil initielt blive præsenteret for et spørgsmål om hans/hendes baggrund og kurset vil begynde med det korresponderende modul: Computer Science Module for dataloger, Data Science Module for datascience-fagfolk og “Suitcase Words” (Minsky 2007) for projektledere for at synliggøre mulige (og forhåbentlig derfor undgå) misforståelser inden resten af kursets indhold præsenteres Glaser (1984)

Det ville have været optimalt at bruge epistemisk netværksanalyse til afgrænsning af vidensdomænet og derigennem at udvælge de mest relevante ord. Men det må blive i et andet projekt. Denne gang har vi lænet os op ad Elementsofai.com og Wikipedia.

3.2.3 Mastery learning og identificering af det lærte og træning af det ulærte

Adaptiv læringsteknologi kan ses som et skridt på vejen mod løsningen af Bloom’s two sigma problem (Bloom, 1984). Bloom beskrev hvordan han havde målt effekten af

• klasserumsundervisning (1 underviser, 30 lærende) med forelæsninger, løbende test og karakter,
• klasserumsundervisning (1 underviser, 30 lærende) med forelæsninger, løbende test med
  efterfølgende feedback og hjælp til at forstå det ikke-mestrede
• 1:1 undervisning (1 underviser, 1-3 lærende) med undervisning, løbende test med efterfølgende
  feedback og hjælp til at forstå det ikke-mestrede (tutor)

Bloom fandt, at 1:1 mastery-baseret undervisning (dvs. hvor den lærende først bliver introduceret til et nyt emne, når han/hun har opnået den ønskede grad af mastery inden for det emne, som anses for forudsætning for forståelse for det næste emne), havde effekt på op til to standardafvigelser i den afsluttende summative test af de lærende (Bloom, 1984).

”Frequent formative evaluation tests pace the learning of students and help motivate them to put forth the necessary effort at the appropriate time. The appropriate use of these tests helps to insure that each set of learning tasks is thoroughly mastered before subsequent learning tasks are started”, (Bloom, 1968).

Feedback på formative evalueringstests i 1:1-form var umådelig dyrt at skalere, da det var underviser-afhængigt og forbundet med manuelt rettearbejde. I dag giver en digital test af mestring af viden og forståelse med tilhørende feedback ikke mange arbejdstimer for underviser når testen er produceret, hvis testresultaterne præsenteres på en hensigtsmæssig måde for underviseren.

4. Konklusion

Kendetegnende for adaptiv læringsteknologi til sprogundervisning er teknologiens tilpasning til de lærendes behov. I dette projekt indsnævres til Learning Management Systems muligheder for at lave ”Learning Paths”. På baggrund af den opstillede analyse synes det inden for rækkevidde at foreslå en model for brug af adaptiv læringsteknologi, som ikke strider imod den skandinaviske tilgang til livslang læring og kompetenceudvikling for alle lærende som borgere, som deltagere på arbejdsmarkedet og som privatpersoner.

Der vil ikke blive udviklet en model uden underviser, da automatiseret undervisningsmateriale for bl.a. sprogundervisning primært egner sig til videnstilegnelse, dvs ”huske” og ”forstå”, og ikke til træning af færdigheder eller kompetencer.

Videnstilegnelse i form af fagfagligt vokabularium på dansk eller svensk kan gøres ved at benytte de indbyggede adaptive muligheder i Learning Management Systems for

• individualiserede mål, for
• sekvenser valgt ud fra didaktiske kriterier og for
• ofte at give automatiseret formativ feedback til de lærende,

hvilket understøtter mastery-learning.

5. Perspektivering

Når tilstrækkeligt med lærende har været gennem et kursus, vil det være muligt at lave analyse på de tre aspekters kvantitative effektivitet.

Litteratur

ALBERT BANDURA Agency | Psychologist | Social Psychology | Stanford University | California. Retrieved 23 February 2020, from https://albertbandura.com/albert-bandura-agency.html

Bergenholtz, H., & Tarp, S. (Eds.). (1995). Manual of specialised lexicography: the preparation of specialised dictionaries (Vol. 12). John Benjamins Publishing.

Bloom, B. S. (1968). Learning for Mastery. Instruction and Curriculum. Regional Education Laboratory for the Carolinas and Virginia, Topical Papers and Reprints, Number 1. Evaluation comment, 1(2), n2.

Bloom, B. S. (1984). The 2 sigma problem: The search for methods of group instruction as effective as one-to-one tutoring. Educational researcher, 13(6), 4-16.

Bower, M. (2008). Affordance analysis–matching learning tasks with learning technologies. Educational Media International, 45(1), 3-15.

Europass.cedefop.europa.eu. (n.d.). Den Fælles Europæiske Referenceramme. [online] Available at: https://europass.cedefop.europa.eu/sites/default/files/cefr-da.pdf [Accessed 23 Feb. 2020].

Hilde, H., & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendalske boghandel.

Home Office Digital, D., n.d. Designing For Accessibility. [online] Ukhomeoffice.github.io. Available at: <https://ukhomeoffice.github.io/accessibility-posters/> [Accessed 23 February 2020].

Krathwohl, D. R., & Anderson, L. W. (2001). A Taxonomy for Learning. Teaching, and Assessing: A Revision of Bloom’s Taxonomy of Educational Objectives.

Nordisk Samarbejde. n.d. Om Nordisk Netværk For Voksnes Læring (NVL). [online] Available at:
<https://www.norden.org/da/information/om-nordisk-netvaerk-voksnes-laering-nvl> [Accessed 23 February 2020].

Minsky, M. (2007). The emotion machine: Commonsense thinking, artificial intelligence, and the future of the human mind. Simon and Schuster.

Şahin, M., & Kurban, C. F. (2019). The new university model: flipped, adaptive, digital and active learning (FADAL).

W3.org. n.d. Accessibility – W3C. [online] Available at: <https://www.w3.org/standards/webdesign/accessibility> [Accessed 23 February 2020].

Fra

Forsøg med uddannelsesdigitalisering og uddannelsesformater
Erfaringer fra den digitale frontlinje i erhvervsakademisektoren
ISBN: 978-87-7209-369-7
Printed by: SL grafik, Frederiksberg, Denmark (www.slgrafik.dk)

Dear reader and fellow educator,

You and I both have heard the tech-evangelists preach all sorts of blessings from the Digital Realm.

It seems there is no end to the fabulous results if just computers are used for teaching.

The tech-evangelists, who develop their visions in PowerPoint, make it all seem so easy. That is not my experience and I have come to suffer from PowerPoint-fatigue! Designing and producing teaching materials occasionally feels more like very hard work.

After having seen and heard numerous magical presentations by commercial companies, I have grown a wish to find out if the magic is accessible to us “mere mortals” (aka non-techies with a tight budget) without paying something equivalent to the GDP of a mid-sized country. Annually.

My quest is to go behind the PowerPoint visions with pretty pictures and optimistic estimates of effects. What can I actually DO myself? Can I make it work?

The focus needs to stay at the student’s and educator’s needs and compare those to the educational affordances of the technology. Not the other way around IMHO.

One of the interesting technologies in digital teaching and learning is Adaptive Learning Technology and I hope it one day will help educators solve Bloom’s Two Sigma-problem. That would be a dream come true! Imagine every single pupil and student having access to mastery learning in combination with personalized 1:1 teaching – whether by human or computer or better yet: by both in combination.

But for personalized teaching and learning at a low cost to be feasible software has to be money-wise reachable, easy to use for the designer and has to make pedagogical sense.

Moneywise reachability

Open Source Software can be free and there are several options available (in no particular order):

• Alosi at alosilabs.org?
• Concerto at concertoplatform.com?
• Scale at viseyes.org?
• Adapt?
• Functionalities in LMS’s?
• Other?

Please, please let me know if you hear of any other open-source, free software for adaptive teaching that I can try out.

Easy to use for the designer

Some of the mentioned software is rather hard to use and the average educator is not likely to give it a try, I guess. Then it struck me: I am an ICT-based Educational Designer and not a computer scientist or data-anything. I am a self-proclaimed superuser, thou! If I (who majored in Arts) can describe how I make any software work (in case I succeed installing it, that is) you can make it work too!

The first step for me is to learn basic Linux. Done!

The second step is to test and review the software and document the process. That is my work in progress.

Pedagogical sense-making

It is not enough for the technical solution to be available and affordable. Using technology needs to make pedagogical sense in the teaching and learning context. Technologies are by definition tools; suitable for different tasks. Teaching chess is not the same as teaching ballet or German grammar. The three scenarios call for different teaching tools.

EdPlus at Arizona State University has developed an adaptive biology degree (http://bit.ly/30lJL4Z) and the University have good results using Adaptive Learning Technology in combination with blended learning. Their approach using the bottom of Bloom’s taxonomy for Adaptive Teaching makes perfect sense to me when Bloom’s Taxonomy is appropriate. (illustration is © Arizona State University – thanks for letting me use it!)

Do you know of other educational institutions using a sensible pedagogical model for adaptive teaching?

The questions I am interested in when looking into the software are

1. What are the pedagogical affordances of the platforms?
2. What kind of learning designs can Adaptive Learning Technology be suitable for?
3. What pedagogical taxonomies can be used?
4. For what subjects?
5. What is the algorithm behind any given platform, why is it chosen, and does it have pedagogical implications? Bayesian Knowledge Tracing? Item Response Theory? Rasch? Other?

Am I missing out on a question or two? What do you think I need to investigate?

What are your experiences? Please help my quest by commenting, liking and sharing

”Adaptiv læring i sprogundervisning af voksne fagprofessionelle” blev støttet af NORDPLUS (NPLA-2019-10070-Nordplus) i SmartLearning regi

“The scope of the project ”Adaptive Learning Technology in Language Learning for Professionals” is to find adaptive features inside the Learning Management Systems suitable for language learning and to plan for flipped and adaptive teaching in Danish or Swedish.”

Dette forløb, som ikke skal ses som et selvstændigt kursus, men pædagogisk set som et supplerende element og teknisk set som er et “Proof of concept”, skal bibringe kursisterne nogle få ord på dansk om kunstig intelligens.

En datalog, en projektleder og en data scientist har forskellige faglige behov for at kunne kommunikere. Alle tre er tænkt som fagfolk med dansk (seller svensk) som andet eller tredje sprog.

For at lade kursisten opleve selvbestemmelse kan han/hun vælge mellem at

• Huske, forstå og anvende (tænkt til lærende med svensk eller dansk som modersmål, projektledere uden særlig faglig viden)
• Huske, udtale og anvende (tænkt til lærende med dansk eller svensk som andetsprog og med dyb faglig viden)
• Huske, forstå, udtale, stave og anvende (tænkt til de ambitiøse).

De tre faggrupper har også forskellige faglige forudsætninger. For at lade kursisterne begynde med noget de i forvejen kender fra deres fag, opdelte jeg ordene i fire grupper. Alle kursister skal igennem alle ordgrupper, men

• det første de møder er ord fra deres egen faglighed.
• Den næste ordgruppe er “suitcase words”*.
• Ordgruppe tre og fire, som er ord fra de to andre fagligheder, kommer derefter.

Ud over selvevaluering med quizzer og andre aktiviteter, har jeg også optaget fire kollegers forskellige udtale af ordene, som kursisten kan lytte til og sammenligne egen udtale med.

*”Suitcase words” tilskrives Martin Minsky, som i The Emotion Machine beskriver ord, der kan have forskellige betydning alt efter kontekst.

For mere information, kan du læse en artikel jeg skrev på dansk – her.

Censorkurset blev bestilt af Styrelsen for Forskning og Uddannelse bestilt efter et udvalgsarbejde, som kan læses om i “Et fremtidssikret censorsystem” (Undervisnings- og forskningsministeriet 2016) og i februar 2019 gik SmartLearning online med censorkurset.

Et af målene var at lave et setup, så forskellige kursistgrupper (fire forskellige censor-lovgivninger for de maritime, de kunstneriske, de erhvervs- og professionsrettede uddannelser og for universiterne) kun ser de materialer, der vedrører dem. Det lykkedes.

Da undervisningen primært dækker lovstof var et andet mål at styre materialernes frigivelse, så jeg kunne opbygge en fremadskridende fortælling i stedet for blot at give dem alle materialer og en test. Forløbet blev med fokus på deres censorroller som både faglige bedømmere og som beskikkede censorer samt forløbet før, under og efter eksamen. Det lykkedes også.

Her er hvordan jeg gjorde:

Første aktivitet tilpasser kurset til kursisten

Valget tilpasser undervisningsmaterialerne til den lovgivning, som kursisten er censor under.

Indstillingerne for  “Kvalifikationsramme” viser det meget godt:

“Kvalifikationsramme” åbner først, når kursisten har gennemført den aktivitet, der kommer inden “Kvalifikationsramme”. “Kvalifikationsramme” er en fælles tekst og to forskellige ressourcer, hvor kursisterne kan læse det, der er relevant for dem ud fra det valg de har lavet i første aktivet.

Dataindsigter

I en dansk sammenhæng er det ikke ofte, at der udbydes online kurser, som er designet til selvstudie og som har tilstrækkeligt mange kursister til at lave statistiske beregninger på de data der produceres og opsamles.

Det ene jeg gerne ville undersøge var, om kursisternes læringsforudsætninger og testresultater viser sammenhæng. På den baggrund fik jeg lov at sætte en survey med otte spørgsmål ind på kurset. Jeg har en forventning om, at læringsforudsætningerne er forskellige fra undergruppe til undergruppe og på tværs af faglighederne. Foreløbigt arbejder jeg med hypoteser om

• to undergrupper vedr motivation forventes at være aftagercensorer og institutionsansatte
• der vil være forskel vedr selfefficacy på tværs (selvover- og undervurdering)
• der vil muligvis være forskel i forforståelsen af censorgerningen hvorfor håber jeg at kunne “mine” ud af tallene hvor materialet med fordel kan nuanceres, uddybes eller forenkles for at gøre op med misforståelser og indlære aktuel viden

Det andet jeg ønskede at få indblik i var, om jeg kunne lave effektmålinger på kursusmaterialerne. Det kræver en før- og en eftertest, som jeg satte op.

Læs “Dataindsigter efter 4.000 kursister” for en beskrivelse af indsigterne.

PS: Gennemførelsesprocenten var 50%, da jeg skrev på LinkedIn. For et self paced kursus (dvs uden kontakt til hverken medkusister eller til underviser) er det en høj gennemførelsesprocent! Jeg har nu en mistanke om, at det primært er et spørgsmål om en kursistgruppe med et højt ambitionsniveau og pligtfølelse og at nogle af censorkorpsne har krævet gennemførelse af kurset.

Formål med undervisningsvideoer er fx

• explainer
• tutorials
• indflyvning til et emne
• en ekspert deler viden ud

Der findes en del eksperter, der mener alt muligt om hvornår og hvordan video er bedst. Hvis du er underviser tænker jeg, at det er op til din didaktiske analyse at vælge om det er den ene eller den anden anbefaling du følger: Videoer på 2-5 minutter er den rigtige varighed for nogle kursister om nogle emner og det samme kan 1½ time være for andre kursister eller de samme kursister om andre emner. Hvis du er producent, så lyt til din underviser.

Du kender det fra dig selv hvor lang en video må være!
Emnet, som du ved en masse om i forvejen, er fortryllende at fordybe sig i, hvis videoen (eller hvilket medie der nu bruges) er formidlingsmæssigt godt håndværk. Samtid er en video på 1½ minut være overvældende, hvis du er på bar bund om emnet.

I denne video taler Jan Kristiansen og jeg om at arbejde med video i undervisningen. Arbejdsprocessen omkring videoproduktion og den senere brug af videoer kan tjene to formål:

• Videoerne kan bevare underviserens pædagogiske frihed til at vælge og vælge fra og
• videoerne kan være planlagt med mulighed for løbende rettelser for øje ift hvad seertal fortæller os om hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Se mere om Jans arbejde på forklarmiglige.dk.

Forklarmigliges erfaring er, at det ikke handler om længden af undervisningsvideoen, men om videoen holder sig til ét emne og der ikke bringes uddybende eksempler.

Formater

Forskellige videoformater kan noget forskelligt. Nogle gange er det bedst med et menneske på skærmen, andre gange forstyrrer det.
Det er din pædagogiske indsigt og dit didaktiske valg om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt.
Men videoformidling er også nogle gange “det muliges kunst” fordi en dyr produktion ville have været at foretrække, men ikke var en mulighed. Så prøv noget andet. 

Det begynder og slutter med læringsmålene

Dit didaktiske valg skulle gerne afspejle, at videoen skal indgå som en del af undervisningsmaterialerne, der er til rådighed for kursisterne. Det er dig, der kender emnet, kursisterne og det er dig, der ved hvad du har til rådighed af kvalitetsmedier (video, tekst, podcast etc) om emnet. I stedet for at tænke antal minutter er min at befaling at lægge vægt på pædagogisk formidlingshåndværk og risiko for kognitiv overload hos kursisterne med udgangspunkt i, hvad kursisterne skal have ud af kurset.

PS: Call to action!

Brug sidst i videoen til at lave en lille cliffhanger om “næste kursus” og hvorfor det (et eller flere kurser) er relevant for kursisten at melde sig til.

Med baggrund i en definition af konflikt og konflikthåndtering fundet hos BFA Handel har vi lavet et forløb, hvor kursisten styres gennem materialerne og bliver spurgt til egne erfaringer og reaktioner. Disse besvarelser kan bruges af

• kursisten for at få indsigt i egne blinde vinkler
  • til sammenligning med andres anonyme besvarelser (hvis en større gruppe tager kurset)
• en konsulent/nærmeste leder/anden underviser for at få indsigt i kursistens besvarelser i forbindelse med sparring.

Den viden og de færdigheder vi som voksne har automatiseret kan stå i vejen for at vi lærer nyt. For at vi kan lære nyt, er det nødvendigt med bevidsthed om, at det vi ved i forvejen i denne nye sammenhæng er forkert og viden om, hvad det nye rigtige er. Derfor har vi arbejdet tæt med erfarne praktikere for at identificere uerfarne praktikeres “almindelige” misforståelser, som vi sørger for at adressere og forklare.

Forberedelse

På kurset gennemgås de konkrete handlinger, i hvilken rækkefølge ting skal ske, udløseren for hvor og hvornår kursisten skal gøre noget bestemt og hvorfor det er væsentligt at vide for kursisten. Der er quizzer undervejs i materialet til styrkelse af hukommelsen og sikring af korrekt indlæring.

Præsenter

Kurset er tænkt som undervisningsmateriale, som på ingen måder kan stå alene. Quizzer er godt til at sikre begreberne er på plads, men rækkefølgen testes bedre ved at referere det lærte til sin træner.

Afprøv

Dette trin er den fysiske træning.

Dialog med nærmeste leder

Når det nye er trænet skal der gerne være feedback fra den nærmeste leder, så den korrekte adfærd sikres forankret i praksis.

Pædagogikken

• Læringsrækkefølgen er logisk bygget op og når kursisten har lært én bid af stoffet (ved at tjekke sig selv i quizzen og der er fulgt op i dialog med nærmeste leder) åbnes op for den næste bid af stoffet.
• Refleksion: I teksterne lærer kursisten hvorfor han/hun skal gøre noget bestemt. Det kan kursisten øve dig på.
• Tekst og video med undertekster (og evt oplæsning) understøtter forskellige måder at lære hvad kursisten skal gøre.
• Repetition styrker hukommelsen med quiz.
• Adfærdsudløser: Kursisten lærer hvor eller hvornår han/hun skal gøre noget bestemt.
• Dialog med den nærmeste leder om hvordan det går med at overføre det lærte til praksis.

Læringsmål

• Kursisten lærer hvad han/hun skal gøre i hver sluse.
• Kursisten lærer hvordan han/hun laver en korrekt bænkovergang.