<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: #Datamining med #SkoleChat, del 1	</title>
	<atom:link href="https://brejner.online/datamining-med-skolechat/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://brejner.online/datamining-med-skolechat/</link>
	<description>EdTech whisperer &#124; Brobygger mellem pædagogik, LMS-arkitektur og beslutningsstøtte</description>
	<lastBuildDate>Thu, 19 Mar 2026 11:08:32 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.3</generator>
	<item>
		<title>
		Af: Ove Christensen		</title>
		<link>https://brejner.online/datamining-med-skolechat/#comment-4</link>

		<dc:creator><![CDATA[Ove Christensen]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 05 Feb 2017 11:50:53 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.mette-soegaard.dk/?p=5351#comment-4</guid>

					<description><![CDATA[Tak for din lille &#039;analyse&#039;.
Som bruger af #skolechat kan jeg genkende det, du finder frem til. Dine to første pinde illustrerer meget fint, hvilke to strømninger der er på #skolechat. På den ene side interessen for det pædagogiske felt. Hvad er god undervisning, hvordan kan undervisning udvikles, hvad gør nye undervisningsformer ved børne ift.læring, dannelse, udvikling osv. Derfor er der sammenhæng mellem #skolechat #gymnasiechat og #bhvchat - det er interessen for det indholdsmæssige i det pædagogiske arbejde. Bidragsyderene er selv tæt på den pædagogiske praksis: lærere, konsulenter, forskere.
Det andet er rammevilkårene for skole og den pædagogiske praksis. Her er der en sammenhæng mellem det pædagogiske og det politiske, da rammevilkårene er politisk bestemte. Her er det delvist de samme folk, der diskutere, men der er flere politikere til stede. Der er dog rigtig mange skolepolitikere, der ikke anvender #skolechat, men udelukkende #dkpol og måske #uddpol (det er dog ikke mit indtryk, at dette # fylder så meget). Der er også flere på uddannelseslederposter, der bidrager med sammenhængen mellem det pædagogiske og det politiske felt.
Der er stadig meget få, der anvender #skolechat, så analyser bliver meget påvirkede af det konkrete tidspunkt, de foretages i. Når der er konferencer, kan særlige hashtags komme til at fylde meget. Måske var det det, der skete i december med 21st. I sidste uge blev #nytitfag det mest anvendte i DK i flere timer i træk, fordi der var en konference med flittige tweeps til stede.
Men meget spændende, at du har kastet dig over analyse af Twitterbrug ift. indhold. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for noget indspark. Jeg vil også gerne holders orienteret (bare på #skolechat - så skal jeg nok se det), hvis det er noget, du arbejder videre med.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Tak for din lille &#8216;analyse&#8217;.<br />
Som bruger af #skolechat kan jeg genkende det, du finder frem til. Dine to første pinde illustrerer meget fint, hvilke to strømninger der er på #skolechat. På den ene side interessen for det pædagogiske felt. Hvad er god undervisning, hvordan kan undervisning udvikles, hvad gør nye undervisningsformer ved børne ift.læring, dannelse, udvikling osv. Derfor er der sammenhæng mellem #skolechat #gymnasiechat og #bhvchat &#8211; det er interessen for det indholdsmæssige i det pædagogiske arbejde. Bidragsyderene er selv tæt på den pædagogiske praksis: lærere, konsulenter, forskere.<br />
Det andet er rammevilkårene for skole og den pædagogiske praksis. Her er der en sammenhæng mellem det pædagogiske og det politiske, da rammevilkårene er politisk bestemte. Her er det delvist de samme folk, der diskutere, men der er flere politikere til stede. Der er dog rigtig mange skolepolitikere, der ikke anvender #skolechat, men udelukkende #dkpol og måske #uddpol (det er dog ikke mit indtryk, at dette # fylder så meget). Der er også flere på uddannelseslederposter, der bidrager med sammenhængen mellem det pædagogiske og det politiske felt.<br />
Der er stadig meget få, der anvender #skolechat, så analyser bliver meget påvirkede af det konkrete tidspunkt, de foretages i. Når der er konferencer, kan særlige hashtags komme til at fylde meget. Måske var det det, der skete i december med 21st. I sidste uge blev #nytitfag det mest anvendte i DK i flere timer i træk, fordi der var en konference med flittige tweeps til stede.<br />
Men meget spændende, at du har kastet dig over analyse af Twitterbrug ift. indhold. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for noget indspark. Jeg vil også gerne holders orienteret (bare på #skolechat &#8211; så skal jeg nok se det), hvis det er noget, du arbejder videre med.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: brejner.online @ 2026-10-14 22:22:41 by W3 Total Cache
-->