
Færdighedstræning af voksne
Den viden og de færdigheder vi som voksne har automatiseret kan stå i vejen for at vi lærer nyt. For at vi kan lære nyt, er det nødvendigt med bevidsthed om, at det vi ved i forvejen i denne nye sammenhæng er forkert og viden om, hvad det nye rigtige er. Derfor har vi arbejdet tæt med erfarne praktikere for at identificere uerfarne praktikeres “almindelige” misforståelser, som vi sørger for at adressere og forklare.
Forløbet
Forberedelse
På kurset gennemgås de konkrete handlinger, i hvilken rækkefølge ting skal ske, udløseren for hvor og hvornår kursisten skal gøre noget bestemt og hvorfor det er væsentligt at vide for kursisten. Der er quizzer undervejs i materialet til styrkelse af hukommelsen og sikring af korrekt indlæring.
Præsenter
Kurset er tænkt som undervisningsmateriale, som på ingen måder kan stå alene. Quizzer er godt til at sikre begreberne er på plads, men rækkefølgen testes bedre ved at referere det lærte til sin træner.
Afprøv
Dette trin er den fysiske træning.
Dialog med nærmeste leder
Når det nye er trænet skal der gerne være feedback fra den nærmeste leder, så den korrekte adfærd sikres forankret i praksis.
Pædagogikken
- Læringsrækkefølgen er logisk bygget op og når kursisten har lært én bid af stoffet (ved at tjekke sig selv i quizzen og der er fulgt op i dialog med nærmeste leder) åbnes op for den næste bid af stoffet.
- Refleksion: I teksterne lærer kursisten hvorfor han/hun skal gøre noget bestemt. Det kan kursisten øve dig på.
- Tekst og video med undertekster (og evt oplæsning) understøtter forskellige måder at lære hvad kursisten skal gøre.
- Repetition styrker hukommelsen med quiz.
- Adfærdsudløser: Kursisten lærer hvor eller hvornår han/hun skal gøre noget bestemt.
- Dialog med den nærmeste leder om hvordan det går med at overføre det lærte til praksis.
Læringsmål
- Kursisten lærer hvad han/hun skal gøre i hver sluse.
- Kursisten lærer hvordan han/hun laver en korrekt bænkovergang.

Indsigt i egne blinde vinkler og mulighed for sparring
Med baggrund i en definition af konflikt og konflikthåndtering fundet hos BFA Handel har vi lavet et forløb, hvor kursisten styres gennem materialerne og bliver spurgt til egne erfaringer og reaktioner.
Når kurset er gennemgået får kursisten tilbudt at købe et forløb med en konsulent. I en firmasammenhæng vil det være booking af fx nærmeste leder.
Kursisternes besvarelser af spørgsmål i undervisningen kan bruges
- af kursisten
- for at få indsigt i egne blinde vinkler
- til sammenligning med andres anonyme besvarelser (hvis en større gruppe tager kurset)
- af en konsulent/nærmeste leder/anden underviser for at få indsigt i kursistens besvarelser til brug i sparring/rådgivning af kursisten.
Undgå cognitive overload med automatiseret vis/skjul undervisningsmaterialerne
Censorkurset blev bestilt af Styrelsen for Forskning og Uddannelse bestilt efter et udvalgsarbejde, som kan læses om i “Et fremtidssikret censorsystem” (Undervisnings- og forskningsministeriet 2016) og i februar 2019 gik SmartLearning online med censorkurset.
Et af målene var at lave et setup, så forskellige kursistgrupper (fire forskellige censor-lovgivninger for de maritime, de kunstneriske, de erhvervs- og professionsrettede uddannelser og for universiterne) kun ser de materialer, der vedrører dem. Det lykkedes.
Da undervisningen primært dækker lovstof var et andet mål at styre materialernes frigivelse, så jeg kunne opbygge en fremadskridende fortælling i stedet for blot at give dem alle materialer og en test. Forløbet blev med fokus på deres censorroller som både faglige bedømmere og som beskikkede censorer samt forløbet før, under og efter eksamen. Det lykkedes også.
Her er hvordan jeg gjorde:
Første aktivitet tilpasser kurset til kursisten
Valget tilpasser undervisningsmaterialerne til den lovgivning, som kursisten er censor under.
Indstillingerne for "Kvalifikationsramme" viser det meget godt:
"Kvalifikationsramme" åbner først, når kursisten har gennemført den aktivitet, der kommer inden "Kvalifikationsramme". "Kvalifikationsramme" er en fælles tekst og to forskellige ressourcer, hvor kursisterne kan læse det, der er relevant for dem ud fra det valg de har lavet i første aktivet.
Dataindsigter
I en dansk sammenhæng er det ikke ofte, at der udbydes online kurser, som er designet til selvstudie og som har tilstrækkeligt mange kursister til at lave statistiske beregninger på de data der produceres og opsamles.
Det ene jeg gerne ville undersøge var, om kursisternes læringsforudsætninger og testresultater viser sammenhæng. På den baggrund fik jeg lov at sætte en survey med otte spørgsmål ind på kurset. Jeg har en forventning om, at læringsforudsætningerne er forskellige fra undergruppe til undergruppe og på tværs af faglighederne. Foreløbigt arbejder jeg med hypoteser om
- to undergrupper vedr motivation forventes at være aftagercensorer og institutionsansatte
- der vil være forskel vedr selfefficacy på tværs (selvover- og undervurdering)
- der vil muligvis være forskel i forforståelsen af censorgerningen hvorfor håber jeg at kunne "mine" ud af tallene hvor materialet med fordel kan nuanceres, uddybes eller forenkles for at gøre op med misforståelser og indlære aktuel viden
Det andet jeg ønskede at få indblik i var, om jeg kunne lave effektmålinger på kursusmaterialerne. Det kræver en før- og en eftertest, som jeg satte op.
PS: Gennemførelsesprocenten var 50%, da jeg skrev på LinkedIn. For et self paced kursus (dvs uden kontakt til hverken medkusister eller til underviser) er det en høj gennemførelsesprocent! Jeg har nu en mistanke om, at det primært er et spørgsmål om en kursistgruppe med et højt ambitionsniveau og pligtfølelse og at nogle af censorkorpsne har krævet gennemførelse af kurset.

Lad kursisterne selv bestemme læringsmålene med automatiseret vis/skjul undervisningsmaterialerne
”Adaptiv læring i sprogundervisning af voksne fagprofessionelle” blev støttet af NORDPLUS (NPLA-2019-10070-Nordplus) i SmartLearning regi
“The scope of the project ”Adaptive Learning Technology in Language Learning for Professionals” is to find adaptive features inside the Learning Management Systems suitable for language learning and to plan for flipped and adaptive teaching in Danish or Swedish.”
Dette forløb, som ikke skal ses som et selvstændigt kursus, men pædagogisk set som et supplerende element og teknisk set som er et “Proof of concept”, skal bibringe kursisterne nogle få ord på dansk om kunstig intelligens.
En datalog, en projektleder og en data scientist har forskellige faglige behov for at kunne kommunikere. Alle tre er tænkt som fagfolk med dansk (seller svensk) som andet eller tredje sprog.
For at lade kursisten opleve selvbestemmelse kan han/hun vælge mellem at
- Huske, forstå og anvende (tænkt til lærende med svensk eller dansk som modersmål, projektledere uden særlig faglig viden)
- Huske, udtale og anvende (tænkt til lærende med dansk eller svensk som andetsprog og med dyb faglig viden)
- Huske, forstå, udtale, stave og anvende (tænkt til de ambitiøse).
De tre faggrupper har også forskellige faglige forudsætninger. For at lade kursisterne begynde med noget de i forvejen kender fra deres fag, opdelte jeg ordene i fire grupper. Alle kursister skal igennem alle ordgrupper, men
- det første de møder er ord fra deres egen faglighed.
- Den næste ordgruppe er “suitcase words”*.
- Ordgruppe tre og fire, som er ord fra de to andre fagligheder, kommer derefter.
Ud over selvevaluering med quizzer og andre aktiviteter, har jeg også optaget fire kollegers forskellige udtale af ordene, som kursisten kan lytte til og sammenligne egen udtale med.
*”Suitcase words” tilskrives Martin Minsky, som i The Emotion Machine beskriver ord, der kan have forskellige betydning alt efter kontekst.