Her byder Direktør Charlotte velkommen til hendes medarbejdere inden SCORM-delen begynder. Videoen af Charlotte bruges naturligvis kun i Charlottes firma. I Kaares firma er det en video af Kaare vi bruger.

PS: Er SCORMfilen lagt rigtigt på et Learning Management System, kan vi opsamle kursistdata og dermed tracke færdigheder og fremgang.

Giv kursisterne en masse spørgsmål til en start plus hen ad vejen og hvis de svarer korrekt på dem alle, kan de springe noget af videoen over.

Her springes ganske vist tilbage, men teknikken er den samme:

Forestil dig, at du har optaget et meget langt Teams-møde og efterfølgende går det op for dig, at noget af mødet har så høj værdi, at det er værd at vise. Men kun noget af videoen, som skal bevares i sin helhed. Hvad gør du?

Eller forestil dig, at du har en video på en time, hvor der er vigtig viden om et emne fortalt af en ekspert I havde på besøg for et stykke tid siden.

I anden anledning skal du nu lave et undervisningsforløb og kan godt bruge mødevideoen eller ekspertens viden, men videoerne er lange og kommer rundt om mange andre emner også. Du skal kun bruge det ene emne, som blev omtalt i to minutter.

What to do?

UDEN at ødelægge den oprindelig video (!), fordi den bliver liggende på fx Vimeo eller Youtube, så lægger du videoens url ind i H5P og styrer fra H5P hvilke minutter du vil vise dine studerende i denne nye sammenhæng.

Prøv at starte videoen:

Her er forsøgt at støtte kursisterne i form af tre vinkler plus forslag i placeholderteksten:

Her er et andet eksempel på noter, der hjælper kusisten med at holde styr på mange refleksioner. Under videoen er et noteelement og når de trykker “gem” kan de få noterne som pdf, hvor refleksionsspørgsmålene fra før nu optræder som overskrifter og hjælper med at give overblik over kompliceret stof.

Nogle gange giver det mening at lægge powerpoints sammen med videoen, fordi der er informationer på dem, som er væsentlig for at kursisterne kan følge med. Gør gerne kursisterne opmærksomme på, at de kan pause videoen, hvis de vil have tid til at fordybe sig i en graf eller en illustration fra powerpoints’ne.
Se QED: Fits of Reflection and Transmission.

Nogle gange har du også bare en video, hvor du har været virkelig uheldig med billedsiden og så kan powerpoints dække over det værste. Her er et eksemple fra en forelæsning, hvor jeg stort set kun kunne bruge lydsiden af videoen efterfølgende, fordi jeg sad for langt væk til at kameraet i min SmartPhone – dengang – var godt nok. Så jeg fik hverken hans mimik eller powerpoints med. Derfor skrev jeg til ham efterfølgende og fik hans powerpoints udleveret. I øvrigt har jeg “snydt lidt” og redigeret i videoen, så man ikke kan se den uden powerpoints. Med H5P kunne jeg nøjes med at lægge et lag informationer oven på videoen i stedet.

Se Morten Nyboe Tabor: Peer feedback in Economics II

Tryk på bog-mærket når du ser videoen herunder:

Der findes noget tilsvarende på Youtube. Der hedder det kapitler. Under Oplysninger -> Videodetaljer -> Se mere -> Flueben ud for Automatiske kapitler. Husk at rette kapitlerne til.

• Kommentarer
• Undertekster
• videokapitler
• Koncepter – undgå fejlindlæring og kontroller korrektheden!

Dine videoer -> (vælg en video) Videodetaljer -> scroll helt ned  – > tryk “se mere”:

Saml alle materialerne, overfør video til computer – smid ALDRIG originalen ud – lav kopier og navngiv dem efter dit eget system med versionerne af videoen. Mine videoer har versionsnumre undervejs og døbes til sidst med “Kursus X, Element Y (video, 2:33 minutter)”

Hvilken platform opbevarer du dine videoer på? Undersøg hvilke filformater du har til rådighed.

• Konverter eventuelt video
  • Undersøg først, om kvalitet går tabt ved at konvertere videoen!
  • Find en app, der kan hjælpe dig. Denne liste er ikke udtømmende, men vejledende.
• Konverter om nødvendigt lyd
  • Undersøg først, om kvalitet går tabt ved at konvertere lyden!
  • Find en app, der kan hjælpe dig. Denne liste er ikke udtømmende, men vejledende.

Har du brug for ekstra materiale?

Selvom det er gratis, det jeg henviser til, skal du stadig sætte dig ind i hvem, der har rettighederne til det du downloader, hvad du må bruge det til og hvordan du henviser til originalen!

• Find musik her
• Find lyde her
• Find videomateriale her

If in doubt: Don’t use it!

Rens lyden

Lydeditorer er der mange af. Her er nogle af dem.

Jeg plejer at bruge Audacity og *.mp3. Her er min “kogebog”:

• Hent den originale video ind i Audacity
• I Audacitys visning “waveform” -> tryk “Marquee selection tool” og vælg et stykke af videoen med kun støj
• Under Effects “Noise reduction/restauration” -> tryk “Capture Noise Print” og derefter “Noise reduction process”.
• Nyt billede: Tryk “Select entire file” og derefter “Apply”
• Gem lydfilen og erstat det originale lydspor med den rensede lyd i dit videoredigeringsprogram.

Min kollega bruger meget nødig redigering af lyd, da det får stemmer til at lyde som tale gennem metaldåser. Vurder og juster selv.

Undertekster

• Vælg en service, der kan konvertere video- eller audiofilen på det sprog filen er.
• Vælg en service, der kan konvertere din video– eller audiofilen til et undertekstformat, som fungerer med dit valgte videoformat.
• Editorer til undertekster finder du her. Den skal bruges til:
  • Tjek for antal tegn på linjen (max 100 synes jeg)
  • Tjek for maskinlæringsfejl
  • Tjek for tider
• Overvej, om underteksterne skal oversættes til andre sprog?

Lad fx YouTubes kunstige intelligens lave første kladde, download og gennembearbejd selv underteksterne inden du bruger dem.

Saml alting

i dit videoredigeringsprogram.

Lav en fil, der hedder det samme som originalfilen plus noget med “samlet” og gå til sidst igang med at klippe.

• Sæt telefonen på flymode!
• Undgå raslende smykker, især hvis de kan ramme udstyr
• Sko med hårde hæle, der kan høres når man går, kan med fordel tages af/skiftes ud

Intervieweren/kameraføreren

• Sørg for en vinkel, hvor eksperten under alle omstændigheder bliver set med skuldrene (fra mindt på overarmen)
  • Folk, der artikulerer, kan med fordel filmes med albuer, så deres hænder og arme ikke “pludselig dukker op” i billedet.
• Hav en interviewguide med punkter og underspørgsmål
• Hvis I har valgt, at der skal kunne klippes i videoen (fx du selv skal klippes ud), kan du instruere din ekspert til at begynde det sagte med en omformulering af spørgsmålet.
• Aftal hvem, der styrer slides og andet, der skal bruges foran kameraet.
  • Arbejder I live, skal I måske have en assistent?
• Skal du være i øjenhøjde med kameraet klods op af det og nikke lyttende? Eller netop ikke?
• Tag dækvideo fra arbejdssituationer eller indgang af relevant dør.
• Sørg for god lyd!
• Drik fx vand under optagelsen, hvis din mund bliver tør. Undgå kulsyre.

Eksperten

• Stil noget under laptoppen, så kameraet kommer op i den rette vinkle ift din øjenhøjde,
• Lys fra din skærm kan genere dem, der skal se på dig via laptopkameraet, så sæt evt “night mode” eller “blue light filter” på.
• Dine briller reflekterer skærmen, så hvis du kan undgå at bruge dem, er det at foretrække
• Bruge talepapir/storyline i stedet for at læse op.
  • En sekundær tablet eller laptop som teleprompter er også en mulighed
• Når du taler, kan du med fordel se på kameraet.
• Drik fx vand under optagelsen, hvis din mund bliver tør. Undgå kulsyre.
• Overdriv gerne din mimik og artikulation lidt.
• Tøj: Undgå sort og hvidt beklædning op til ansigtet og kontrastfulde striber, smalle striber, småmønstret tøj og tern i det hele taget.

Vi kan ikke styre hvilken skærmopløsning videoen vil blive vist på og vi vil så gerne, at seerne får en god oplevelse. Her er den samme stribede trøje vist med tre forskellige opløsninger. Derfor skal du overveje dit tøjvalg.

• Afprøv (som beskrevet nedenfor) alt dit udstyr – igen!
• Overvej, hvad der kan gå galt og lav en plan B og en plan C
• Medbring evt ekstra udstyr

Lyd

• Sørg for god lyd. Det er vigtigere end du tror, for støj og skrammel trætter
• Tjek omgivelserne og udstyret om der er generende støj, som kan eller skal dæmpes eller fjernes

Hvis smartphone/laptop-skærmen er en del af optagelserne

• Sluk for alle popupnotifikationer!
• Hav en offline backup parat af det, der evt skal præsenteres!
  • især ved live præsentationer!

Kameravinkel

• Sørg for en god vinkel og lad kameraet være i øjenhøjde med folk, så de undgår at blive filmet op i næseborene eller dobbelthagerne
• Tjek baggrunden for rod og pinligheder

Lys

• undgå for meget modlys, sidelys og skarpe skygger i ansigtet
• Lad ansigtet være belyst, så det er let at se øjenomgivelsernes mimik, dvs sørg for lys på ansigtet, men undgå “pandaøjne” og skarpe skygger i ansigtet

Undersøg:

• Skal det kunne optage ved hjælp af dit laptop/smartphone-kamera og samtidig optage hvad der sker på din skærm?
• Hvilket filformat har du brug for? *.mp4 er ofte, men ikke altid det rette valg.
• Skal videoen gemmes direkte på din laptop/smartphones harddisk (det er godt ved lav eller ustabil båndbredde) eller foretrækker du at optage livestream, som gemmes direkte i skyen?
• Videooptagelse
  • Det letteste er at optage via videokonference
  • Husk din indbyggede screenrecorder som en mulighed også, men tjek om opløsningen og lydkvaliteten er god nok!
  • Har du brug for en teleprompter?
• Ekstra kamera?
  • Hvis du arbejder med flere kameraer på en gang, kan det være værd at undersøge denne type software og denne type også.
• Ekstra lydoptagelser?
  • jeg bruger nogle gange seperate lydoptagelser for at dække over et kedeligt lydbagtæppe. Dem optager jeg nogle gange selv.

Udstyr: Smartphone

Udstyr: Smartphone og stativ

Udstyr: Laptop og Microsoft PowerPoint

I denne video er “speakers notes” indtalt af en kunstig intelligens og lagt som lydfil på hvert enkelt PowerPoint-slide.

Hele slidedeck’et er til sidst sat sammen som en sammenhængende film af PowerPoints med lydfiler, dvs jeg kan skifte ét slide ud, hvis det ene slide bliver uaktuelt i stedet for at skulle lave en ny film.

Til længere film end 1-2 minutter vil jeg på nuværende tidspunkt (2018) ikke anbefale oplæsning af kunstig intelligens på dansk.

Udstyr: Laptop, smartphone, stativ og en jævn, ensfarvet væg som baggrund.

– En horisontal video med undertekster.
– En vertikal video med undertekster.
– Et kort fra Google.

Når du skal finde et nyt sted hen, hvad vil så være lettest for dig? Hvad vil hjælpe dig bedst og hvorfor?

Forløbet er designet rundt om tre hovedemner:

• Medarbejderen skal kunne finde rundt.
• Medarbejderen skal præsenteres for kulturen og derfor vide hvem, der er hvem blandt kollegerne.
• Medarbejderen skal kende krav der stilles. Fx de systemer (eller hvad det nu måtte være), som vi bruger til at løse opgaver eller påklædning.

Det er afgørende, at den nye medarbejder ikke bliver tæppebombet med informationer, men får viden “just in time” og at forløbets tre hovedemner til stadigbed får lagt flere informationer på. Det skal give en oplevelse for den nye af, at genkende informationsstrukturen og hele tiden få lidt mere viden på de tre hovedemner. Fx med at finde rundt:

• Sådan finder du til adressen på cykel, i bil eller med offentlig transport (og her parkerer du din cykel/bil)
• Sådan finder du vej til “tjek ind” for personale (samt personaletoiletter, hvor vi ryger og hvor vi spiser i pauserne).
• Sådan finder du rundt i huset.

Et andet eksempel kunne være kollegerne:

• Her er dine allernærmeste kolleger og din chef
• Her er de kolleger, du i løbet af fx en uge vil komme til at møde
• Her er alle husets medarbejdere med funktion præsenteret.

Der skal altid være informationer om, hvor den nye kan få mere at vide eller hvem man kan spørge! Onboardingen er handleanvisende, mere end videnstung.

Selve den faglige oplæring sker bedst i denne sammenhæng som sidemandsoplæring.

Forløbet vil blive vist på smartphone, fordi det er det device alle har og bruger. Nej, denne hjemmeside er ikke optimeret til smartphone. Men her skal materialerne jo naturligvis heller ikke driftes fra.

Elementer om at finde rundt

Tryk på pile, runde plusser og links og kig dig omkring. Du kan åbne kortet i full screen ved at trykke på 

Tryk på pile, runde plusser og links og kig dig omkring. Åbn i full screen med og se om du kan finde omklædningen, personalekantinen og hvor der må ryges.

Forestil dig, at om at finde rundt 

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Tilgængelighed (trapper, elevatorer, vejvisere…)
•  

Elementer om hvem, der er hvem og kulturen

På Rungstedgaard er der rigtig mange ansatte, så her er kun nogle af dem, som du vil møde i løbet af en arbejdsuge.

Eksisterende materiale sat op af min kollega Zoe: Her er vi alle værter. Klik dig ind på de fem huskeregler.

Podcast lavet af Lisbet og Zoe: En podcast med andre afløseres erfaring med at arbejde hos os. Tryk på den blå højttaler for at høre den.

Video lavet af Lisbet:

Forestil dig, at om at finde rundt 

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Sprog og nationaliteter i afdelingerne. Vi er ret internationale
• Komplet organisationsdiagram med person- og funktionpræsentation i form af foto, tekst, video.. med tilknytning til afdelinger.
• Historien om huset (vi har haft Bamse og Kylling boende!!) og historien om Forsikringsakademiet
• Kunsten ude og inde

Forestil dig, at om at om opgaver og “værktøjer”

med udgangspunkt i målgrupper blev udvidet med

• Alle tekniske installationer, der betjenes af personale (fx kaffestationerne med direkte links til brugervejledninger, informationer om hvor kaffebønnerne er..)
• Alle lokaler med informationer om “mødeudstyr”

Er du i tvivl om noget eller har du spørgsmål?

I Personalehåndbogen finder du det meste, men du kan også klikke dig rundt på organisationsdiagrammet og se hvad de enkelte afdelinger kan hjælpe dig med.

Du er velkommen til at ringe til XX på tlf mellem kl y og z.

venlig hilsen alle os på Rungstedgaard

Forestil dig, at andre også kunne få glæde af arbejdet, der allerede er blevet gjort

Materialerne behøver jo ikke kun at blive brugt til onboarding af timelønnede kolleger fra Rungstedgaard. Elementer fra forløbet vil kunne udvides og udviklespå mange måder og med mange målgrupper i kikkerten. 

• Nye medarbejdere underordnet stillingsbeskrivelse, ansvarsområde, afdeling, inkl fx nye undervisere
• Kunder og gæster til konferencer
• Kunder og gæster til selskaber
• Private gæster

• Første billede: Fade ind og ud.
• Første scene: Baggrunden er et statisk billede, der bevæger sig i en retning. Forgrunden er en (næsten) statisk figur, hvor kun nogle få dele bevæger sig.
• Scenen med Grundtvig bruger zoom og mikro animationer af hans mund, skæg, øjne, pande og illustrationen af inspiration om hans ansigt.
• Panorama over interiøret.
• Noderne skrives af en (customised) Videoscribe-hånd.
• Lydsiden er et kunstværk i sig selv!

Informationsvideo på The Chocolate Museum, Barcelona

Mine takeaways:

• Lydsiden
  • Først en rytme som lyd-bagtæppe til fortællestemmen, der følges med billedsiden.
  • Efter den “præhistoriske rytme” skifter lyd-bagtæppet til tid- og stedrelevant musik.
  • En herrestemme er hovedfortælleren.
  • En kvindestemme fortæller om særlige egenskaber (“faktaboks” eller “dokumentarstemmen”)
• Billedsiden
  • Fotos af museumsartefakter
  • Klip og udsnit af  malerier og illustrationer med relevans for tid og sted.
  • Arkivfotos
  • Reklamefilm

Instruktioner til træningsøvelsen “Lav et script og tøm papirkurven i seks trin”

Når jeg laver demonstrationer af arbejdsprocesser på min laptop, vælger jeg i reglen en form for markering af curseren, så det er let at få øje på hvor jeg arbejder.
Når du ser filmen af hvordan jeg gjorde, så husk at sætte undertekster til, da filmen er uden lyd. Som seer kan du også ændre afspilningshastigheden når det er på youtube.

Udstyr: Laptop

Censorkurset blev bestilt af Styrelsen for Forskning og Uddannelse bestilt efter et udvalgsarbejde, som kan læses om i “Et fremtidssikret censorsystem” (Undervisnings- og forskningsministeriet 2016) og i februar 2019 gik SmartLearning online med censorkurset.

Et af målene var at lave et setup, så forskellige kursistgrupper (fire forskellige censor-lovgivninger for de maritime, de kunstneriske, de erhvervs- og professionsrettede uddannelser og for universiterne) kun ser de materialer, der vedrører dem. Det lykkedes.

Da undervisningen primært dækker lovstof var et andet mål at styre materialernes frigivelse, så jeg kunne opbygge en fremadskridende fortælling i stedet for blot at give dem alle materialer og en test. Forløbet blev med fokus på deres censorroller som både faglige bedømmere og som beskikkede censorer samt forløbet før, under og efter eksamen. Det lykkedes også.

Her er hvordan jeg gjorde:

Første aktivitet tilpasser kurset til kursisten

Valget tilpasser undervisningsmaterialerne til den lovgivning, som kursisten er censor under.

Indstillingerne for  “Kvalifikationsramme” viser det meget godt:

“Kvalifikationsramme” åbner først, når kursisten har gennemført den aktivitet, der kommer inden “Kvalifikationsramme”. “Kvalifikationsramme” er en fælles tekst og to forskellige ressourcer, hvor kursisterne kan læse det, der er relevant for dem ud fra det valg de har lavet i første aktivet.

Dataindsigter

I en dansk sammenhæng er det ikke ofte, at der udbydes online kurser, som er designet til selvstudie og som har tilstrækkeligt mange kursister til at lave statistiske beregninger på de data der produceres og opsamles.

Det ene jeg gerne ville undersøge var, om kursisternes læringsforudsætninger og testresultater viser sammenhæng. På den baggrund fik jeg lov at sætte en survey med otte spørgsmål ind på kurset. Jeg har en forventning om, at læringsforudsætningerne er forskellige fra undergruppe til undergruppe og på tværs af faglighederne. Foreløbigt arbejder jeg med hypoteser om

• to undergrupper vedr motivation forventes at være aftagercensorer og institutionsansatte
• der vil være forskel vedr selfefficacy på tværs (selvover- og undervurdering)
• der vil muligvis være forskel i forforståelsen af censorgerningen hvorfor håber jeg at kunne “mine” ud af tallene hvor materialet med fordel kan nuanceres, uddybes eller forenkles for at gøre op med misforståelser og indlære aktuel viden

Det andet jeg ønskede at få indblik i var, om jeg kunne lave effektmålinger på kursusmaterialerne. Det kræver en før- og en eftertest, som jeg satte op.

Læs “Dataindsigter efter 4.000 kursister” for en beskrivelse af indsigterne.

PS: Gennemførelsesprocenten var 50%, da jeg skrev på LinkedIn. For et self paced kursus (dvs uden kontakt til hverken medkusister eller til underviser) er det en høj gennemførelsesprocent! Jeg har nu en mistanke om, at det primært er et spørgsmål om en kursistgruppe med et højt ambitionsniveau og pligtfølelse og at nogle af censorkorpsne har krævet gennemførelse af kurset.

Formål med undervisningsvideoer er fx

• explainer
• tutorials
• indflyvning til et emne
• en ekspert deler viden ud

Der findes en del eksperter, der mener alt muligt om hvornår og hvordan video er bedst. Hvis du er underviser tænker jeg, at det er op til din didaktiske analyse at vælge om det er den ene eller den anden anbefaling du følger: Videoer på 2-5 minutter er den rigtige varighed for nogle kursister om nogle emner og det samme kan 1½ time være for andre kursister eller de samme kursister om andre emner. Hvis du er producent, så lyt til din underviser.

Du kender det fra dig selv hvor lang en video må være!
Emnet, som du ved en masse om i forvejen, er fortryllende at fordybe sig i, hvis videoen (eller hvilket medie der nu bruges) er formidlingsmæssigt godt håndværk. Samtid er en video på 1½ minut være overvældende, hvis du er på bar bund om emnet.

I denne video taler Jan Kristiansen og jeg om at arbejde med video i undervisningen. Arbejdsprocessen omkring videoproduktion og den senere brug af videoer kan tjene to formål:

• Videoerne kan bevare underviserens pædagogiske frihed til at vælge og vælge fra og
• videoerne kan være planlagt med mulighed for løbende rettelser for øje ift hvad seertal fortæller os om hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Se mere om Jans arbejde på forklarmiglige.dk.

Forklarmigliges erfaring er, at det ikke handler om længden af undervisningsvideoen, men om videoen holder sig til ét emne og der ikke bringes uddybende eksempler.

Formater

Forskellige videoformater kan noget forskelligt. Nogle gange er det bedst med et menneske på skærmen, andre gange forstyrrer det.
Det er din pædagogiske indsigt og dit didaktiske valg om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt.
Men videoformidling er også nogle gange “det muliges kunst” fordi en dyr produktion ville have været at foretrække, men ikke var en mulighed. Så prøv noget andet. 

Det begynder og slutter med læringsmålene

Dit didaktiske valg skulle gerne afspejle, at videoen skal indgå som en del af undervisningsmaterialerne, der er til rådighed for kursisterne. Det er dig, der kender emnet, kursisterne og det er dig, der ved hvad du har til rådighed af kvalitetsmedier (video, tekst, podcast etc) om emnet. I stedet for at tænke antal minutter er min at befaling at lægge vægt på pædagogisk formidlingshåndværk og risiko for kognitiv overload hos kursisterne med udgangspunkt i, hvad kursisterne skal have ud af kurset.

PS: Call to action!

Brug sidst i videoen til at lave en lille cliffhanger om “næste kursus” og hvorfor det (et eller flere kurser) er relevant for kursisten at melde sig til.

Med baggrund i en definition af konflikt og konflikthåndtering fundet hos BFA Handel har vi lavet et forløb, hvor kursisten styres gennem materialerne og bliver spurgt til egne erfaringer og reaktioner. Disse besvarelser kan bruges af

• kursisten for at få indsigt i egne blinde vinkler
  • til sammenligning med andres anonyme besvarelser (hvis en større gruppe tager kurset)
• en konsulent/nærmeste leder/anden underviser for at få indsigt i kursistens besvarelser i forbindelse med sparring.

Den viden og de færdigheder vi som voksne har automatiseret kan stå i vejen for at vi lærer nyt. For at vi kan lære nyt, er det nødvendigt med bevidsthed om, at det vi ved i forvejen i denne nye sammenhæng er forkert og viden om, hvad det nye rigtige er. Derfor har vi arbejdet tæt med erfarne praktikere for at identificere uerfarne praktikeres “almindelige” misforståelser, som vi sørger for at adressere og forklare.

Forberedelse

På kurset gennemgås de konkrete handlinger, i hvilken rækkefølge ting skal ske, udløseren for hvor og hvornår kursisten skal gøre noget bestemt og hvorfor det er væsentligt at vide for kursisten. Der er quizzer undervejs i materialet til styrkelse af hukommelsen og sikring af korrekt indlæring.

Præsenter

Kurset er tænkt som undervisningsmateriale, som på ingen måder kan stå alene. Quizzer er godt til at sikre begreberne er på plads, men rækkefølgen testes bedre ved at referere det lærte til sin træner.

Afprøv

Dette trin er den fysiske træning.

Dialog med nærmeste leder

Når det nye er trænet skal der gerne være feedback fra den nærmeste leder, så den korrekte adfærd sikres forankret i praksis.

Pædagogikken

• Læringsrækkefølgen er logisk bygget op og når kursisten har lært én bid af stoffet (ved at tjekke sig selv i quizzen og der er fulgt op i dialog med nærmeste leder) åbnes op for den næste bid af stoffet.
• Refleksion: I teksterne lærer kursisten hvorfor han/hun skal gøre noget bestemt. Det kan kursisten øve dig på.
• Tekst og video med undertekster (og evt oplæsning) understøtter forskellige måder at lære hvad kursisten skal gøre.
• Repetition styrker hukommelsen med quiz.
• Adfærdsudløser: Kursisten lærer hvor eller hvornår han/hun skal gøre noget bestemt.
• Dialog med den nærmeste leder om hvordan det går med at overføre det lærte til praksis.

Læringsmål

• Kursisten lærer hvad han/hun skal gøre i hver sluse.
• Kursisten lærer hvordan han/hun laver en korrekt bænkovergang.