Arbejdsmarkedet skriger da på uerfarne, nyuddannede humanister på 49 år….

“Er der noget jeg har glemt at få ud af livet, som jeg endnu kan nå?” spurgte jeg mig selv, da jeg var 42 år og derfor skulle have min midlife-crisis. Svaret gav, at jeg for 4½ år siden flyttede ind i min bak-ind-lejlighed i Taastrup og begyndte på universitetet uden at have et konkret mål. Siden har jeg læst on/off, fuldtid, deltid og for sjov. Sidst tog jeg en suppleringsuddannelse til pædagogik (jeg er ikke bachelor), som jeg bestod i januar. I juni søgte jeg optagelse og blev optaget på IT-didaktisk design (IT=noget med computere, didaktik = sådan noget lærere gør og design pæne ting – DET lyder mystisk!) og i dag har jeg officielt sagt min stilling op efter 6 dejlige år i Borup! Den 3. september begynder mit nye liv som fuldtidsstudine og jeg glæder mig HELT vildt!