Computere kan bruges i undervisningen til at få indsigt i IT, men også som værktøjer i egen ret.
Computere består af både hardware og software og begge dele skal tænkes med, når undervisningen og opgaverne planlægges.
Samtidig deler man ofte computere op i IT og IKT; i “informationsteknologi” og “informations- og kommunikationsteknologi”.
Kommunikation er fra menneske til menneske og dermed tovejskommunikation. IT uden K kan være interaktivt, men der er altså ikke tale om menneske-til-menneske-kommunikation, selvom det kan opleves sådan. Det har indflydelse på læring og træning.
Her deles mine erfaringer og overvejelser op efter typer af hardware
BYOD
BYOD, Bring Your Own Device, står i modsætning til at undervise med et klassesæt af hardware. BYOD kan være supporttungt hvis eleverne/de studerende ikke er kompetente computerbrugere og kan medbringe forskellige programmer efter styresystem, f.eks.
Droner
For 15 år siden ansås VR for pjank og pjat uden fornuftigt formål i undervisning. Det har ændret sig og det kommer nok også til at ske med droner.
Her er et af de første forsøg på at bruge droner i undervisning. Jeg glæder mig til at følge udviklingen.
Droner hjælper med at gøre abstrakte koncepter konkrete i matematik
Laptops
Laptops (og desktops) giver mulighed for at synliggøre hvordan maskinen fungerer, hvis den ikke er app-baseret.
Mange simultane faner og åbne programmer kan være svære at koncentrere sig om.
Mikrocomputere og mikroprocessorer
Der er ikke alene mulighed for at synliggøre hvordan maskinen fungerer, men mikrocomputere og -processorer til undervisningsbrug er netop lavet så de studerende selv kan skabe eller ændre hvordan den fungerer. Det er svært at skælne mellem mikroprocessorer og mikrocomputere. Vores valg er faldet på at skelne mellem om mikro’en er dedikeret én proces (processor) eller kan flere ting (computer).
Arduino vs. Raspberry Pi vs. Micro:Bit
“Tre billige microcomputere eller -controllere, som ofte bruges i undervisning om robotter, programmering, dataopsamling, IoT o.l., er Arduino, Raspberry Pi og Micro:bit. Sidste er produceret af BBC i samarbejde med bl.a. Microsoft og udleveret til alle engelske skolebørn medio 2016. Flere andre firmaer er også ude med lignende enheder bl.a. Intel og Texas Instruments, omend de ikke er så populære.
Hvilken af de tre enheder skal vi satse på i undervisning? Det korte svar er: alle tre, det kommer an på forudsætninger, rammen og indholdet i øvrigt, da hver enhed har sine fordele og ulemper mht. teknik og tilgængelighed.”
Ultra:bit, DRs udgave af BBCs micro:bit
Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde
SmartPhones og Augmented Reality
Svært at synliggøre hvordan maskinen fungerer, da den er app-baseret.
God for koncentrationen uden mange faner
Browseren Safari (oa) er udfordret på teknikken ifm læringsaktiviteter.
Google scholar-søgning på smartphone og learning
Augmented Reality bruges til at forstærke oplevelsen af det naturlige miljø ved at bruge (oftest) smartphonens kamera og lade en app lægge et lag af digitale eller visuelle informationer over det viste på skærmen. Denne artikel er værd at læse om teknikken.
Tablets
Det er svært at synliggøre hvordan maskinen fungerer, da den er app-baseret.
God for koncentrationen uden mange faner.
Browseren Safari (oa) er udfordret på teknikken ifm læringsaktiviteter. Google scholar-søgning på smartphone og learning
Tavle og kridt
At bruge tavle og kridt til klasserumsundervisning er noget vi tager for givet, fordi “sådan har det jo altid været”. Men nej! På Yale i 1830 gjorde de studerende oprør på grund af indførelsen af tavler i klasserummet.
Virtual Reality og 3D
Med VR er det svært at synliggøre hvordan maskinen fungerer, fordi den er app-baseret. Dermed bliver VR til et værktøj du lærer “gennem” og ikke “om”. Virtual Reality kan bruges til at føle sig tilstede (immersion) i et miljø, hvor man kan gå på opdagelse eller træner. Virtual Reality kan også give en oplevelse af at være tilstede (presens).
Styrken ved VR er
- “kameraføringen”, dvs, det er beskuerens egne bevægelser, der bestemmer hvad beskueren ser og oplever
- at beskueren er i et 3D univers genereret af en computer
- at deltageren oplever 3D-universet som “live size”
Pædagogisk kan VR bruges til
- empatitræning (point of view) med struktureret refleksion
- visse former for færdighedstræning (simulationstræning) med briefing og debriefing
- sidemandsoplæring (demonstration/visualisering på afsatnd)
Køb papVR-briller til en tyver eller slå dig løs med headset og controller(e). Uden controllere vil du opleve universet som 3D, men ikke selv have indflydelse på omgivelserne. Med controllere kan du manipulere objekter i programmet. “Samtalen” mellem menneske og maskine er begrænset til controlleren.
VR og 3D-eksempler
Her er Googles undervisnings-VR: Google Expeditions
At være tilstede i et atomkraftværk kan være risikabelt. Man kan simulationstræne uden fare ved hjælp af VR. Så General Electrics har lavet et VR-træningsprogram: That’s Powerful: GE Is Using Virtual Reality To Train Nuclear Engineers
“Målgruppen er primært unge medarbejdere, og her går Coop nye veje for at sikre en introduktion, der huskes.” fortæller folk fra COOP Danmark.
“One of the largest construction projects in Denmark has experienced less than half the usual number of accidents, largely due to an interactive game that workers are required to play before starting at the site. The game is now being distributed to other countries.” Rambølls 3D spil lærer folk om arbejdssikkerhed